Superlyn med/uden stop i Ringsted (Trafikpolitik)
For mig ser det ud som om at vi bare blindt stoler på nørder der fremsætter mere eller mindre udokumenterede påstande og selvfølgelig antager at Banedanmark er en flok svindlere (hvilket de sikkert også er), men umiddelbart ser alt hvad jeg kan finde af dokumentation på nettet (minister svar) ud til at der ikke er svindlet på vægten. Her er fra Banedanmarks hjemmeside deres korte økonomi forklaring:
Der er tre væsentlige hovedelementer bag, at anlægsoverslaget for en flyover (niveaufri overskæring) øst for Ringsted er 522 mio. kr. større end løsningen, hvor flyoveren er placeret vest for Ringsted.
Den østlige løsning indebærer at der skal etableres 2 stk. separate dobbelt/enkeltsporet niveaufri udfletningsanlæg. Hele krydsningsanlægget bliver pga. af parallelføringen af 4 spor og de mange sporforbindelser (transversaler) ca. 3 km lang og ca. 70 m bredt.
Dette medfører en merpris på 318 mio. i 2014 priser.
Arealbehovet til den østlige løsning er ca. 90.000 m2 mere omfangsrigt end i den vestlige løsning.
Inklusive jordarbejder, medfører dette en merpris på 101 mio. i 2014 priser.
Sporgeometrien medfører, at banen på en længere strækning reelt vil blive en sekssporet bane grundet de nødvendige transversalforbindelser. Denne løsning medfører længere transversaler, samt støtte mure mellem sporene.
Dette medfører en merpris på 48 mio. i 2014 priser.
De øvrige udgiftselementer består af en række mindre anlægselementer i den østlige løsning, samt bygherreadministrationen/projekteringsomkostninger m.v.
Økonomi - alle priser fremskrevet til 2014
Vestlig flyover:
Vestlig flyover inkl. hastighedsopgradering gennem Ringsted 349 mio. kr.
Easy Ringsted (fremskrevet til 2014 = 701 mio. kr. x 1.134)> 795 mio. kr.
Godsforbindelsessporet 73 mio. kr.
I alt 1.217 mio. kr.
Østlig flyover:
Østlig flyover 794 mio. kr.
Easy Ringsted (fremskrevet til 2014 = 701 mio. kr x 1.134)> 795 mio. kr.
Opgradering til 200 km/t gennem Ringsted 150 mio. kr.
I alt 1.739 mio. kr.
Prisforskel 522 mio. kr.
Bemærk at det er den samlede økonomi fra den nye bane København - Ringsted indfletning ved Kværkeby til Ringsted I-signal (250 km/t) og hastighedsopgradering fra 120 km/t til 200 km/t fra Ringsted I-signal til U-signal mod henholdsvis Fjenneslev og Glumsø, inkl. henholdsvis en vestlig og østlig fly-over løsning.