Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Teknikudvalg på Lolland siger ja til havnespor (Trafikpolitik)

af ulca, 9/3 2014, 12:06 (3921 dage siden) @ Anders Madsen

En dejlig nyhed, men der er dog alligevel et par problemer med havnebanen i Nakskov (det er du nok også klar over; hvis ikke jeg tager fejl er du fra Nakskov, det samme gælder undertegnede):

1. Adskillige steder hvor banen krydser gader/veje og andre steder med fast belægning, er sporet helt delvist dækket. F.eks. i Niels Nielsensgade hvor man har asfalteret henover sporet. Samme situation langs havnen. Andre steder med eks. grusbelægning er mellemrummet mellem skinnerne fyldt med grus, ukrudt og andet godt. Hvem har ansvaret for at holde sporet ryddet, og hvem skal betale for at få det bragt i orden så der kan køre tog? Det bliver ikke helt billigt.

2. Det lokale, kommunale, vandværk har lige umiddelbart vest for Nakskov station faciliteter på begge sider af havnesporet. Her har man for få år siden etableret en overgang, som tilmed er sikret med hegn på tværs af sporet, vistnok uden hegn. Dette kan dog, heldigvis, klares ret hurtigt og billigt, men jeg underes stadig over hvordan de har fået tilladelse hertil; eller har man bare gjort det og håbet at "det sker der ikke noget ved"?

3. Skal man over det vi lokalt kalder "Færgelandet", hvor havnens sydlige kajanlæg og det forhenværende værft som kommunen har udlagt til industriområde, bliver det problematisk for banen. Sporet er nemlig fjernet fra broen som krydser den inderste del af Nakskov Fjord (lokalt kaldet "Indre Fjord), så denne kunne anvendes til cykelbro. Så her skal der ofres nogle kroner på et komplet spor med længde af 70 - 80 meter.

4. Sidst, men bestemt ikke mindst, har banen ikke været anvendt i de seneste 5 år, hvis da ikke endnu længere. Samtidigt er det nuværende spor efterhånden nogen adskillige år gammelt, hvorfor en grundig afslibning eller decideret udskiftning visse steder vil være nødvendig. Endnu en udgift.

Samlet vil det vel koste et par millioner kroner ar få gjort banen anvendelig igen. Men det er da i det mindste positivt at læse, at man fra kommunens side vil gøre noget for at sikre ordentlig transportmuligheder til havnefaciliteterne. Så mangler vi at få omlagt en omfartsvej syd om Nakskov, men det er en historie til et andet forum.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak