Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

"En jernbane i vækst" (2009) - edit (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2014, 15:01 (3939 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 19/2 2014, 15:19

I går tog jeg toget Aalborg-København-Aalborg for at aflægge et besøg på Det Kongelige Bibliotek for at granske jernbanerelaterede udgivelser. Det er mange år siden siden, jeg sidst har taget en tur til København med toget.

For mig er en sådan en tur en ren luksus: Jeg kunne sidde og læse uforstyrret i 2 x 5 timer og jeg havde i den anledning taget ca 40 aviser fra 2008-2009 med i toget - aviser som jeg ikke havde tid til at læse, da de udkom.

I en af aviserne fra 2009 læste jeg, at transportminister Barfoed havde fremlagt regeringens "plan" benævnt "En jernbane i vækst".

Planen blev fremlagt ca. 1 år før nærværende forum gik i luften. Om planen har været drøftet på andre jernbane-fora-hjemmesider, ved jeg ikke. Men da planen efterhånden har 5 år på bagen og er pre-jernbanen.dk, kunne det måske være meget sjovt at støve den af og bringe den frem i lyset igen, så vi kan se, hvad en borgerlig regering dengang havde af tanker.

http://www.trm.dk/da/publikationer/2009/en+jernbane+i+v%C3%A6kst/

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Edit: Og et enkelt billede fra turen skal I da ha'. Om mange år er dette billede jernbanehistorie.

[image]
København H spor 6, tirsdag den 18. februar kl. 19.39. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB EA3005
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak