Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Holstebro Syd, Tvis, Skibbild, Gødstrup (Trafikpolitik)

af Fysikeren, 26/11 2013, 17:15 (4024 dage siden) @ ThomasTT

Alle kan ønske alle mulige stationer åbnet. Men det er jo ikke gratis at betjene dem, det tager tid, evt. skal der indsættes flere tog for at nå omløb eller køre ekstra lokale tog, så de gennemgående ikke bliver alt for langsomme.

Og helt ærligt, vi snakker små byer, det er jo ikke der væksten findes i Danmark. Forstadsstationer som Holstebro Syd er jeg helt med på, men Tvis og Skibbild byer har vist 2.000 indbygger tilsammen. Det er for lokalt og jeg synes ikke det er statens opgave at betjene, og jeg kan nemt finde mange andre stationer der bør stå foran dem i køen.

Men måske man kan lade regionerne være mere aktive på jernbanerne efter svensk model. Der er optræk til det i Nordjylland, og så kan man omvendt sige, at staten betjener måske stationer i byer med 5.000 indbygger eller derover, samt visse stationer i områder, der ellers ville være ubetjente.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak