Signalkommissionen kom til Assedrup
Fremfor at lave en masse fotoshop-pjank med at fjerne skilte og så spørge, hvor vi nu er henne, vælger jeg hurtigst muligt at vise, hvad der foregik i Assedrup på Odderbanen for en halv time siden...
Om det så er de nye tider, der varsles, ved nok kun meget få lige nu og her.
Så vidt jeg er orienteret, blev der kørt signalkommission på Odderbanen i dag. Man konstaterede bl.a., at de orange perronsignaler, som påstigende passagerer kan tænde, skal ændres til blå for at undgå misforståelser.
Et orange lys betyder ifølge SR, at en overkørsel ikke er sikret, og at lokomotivføreren ved passage af 11.5-mærket (pilmærket, korporalen) skal nedbremse toget inden overkørslen.
Bortset fra denne detalje og et par andre bestemmelser, der fremgår af Odderbanens egen SIN, lever banens signalanlæg i store træk op til Banedanmarks regelværk, hvilket er ret centralt, når en ny operatør skal til at køre på banen.
Udover signalkommissionen er der næppe tvivl om, at turen med MQ'erne blev brugt til at tjekke højdeforskellen mellem togenes trin og perronerne på de forskellige stationer og standsningssteder.
Mvh. Ole