Grøn transport (Trafikpolitik)
Transportministeriet har udsendt en pressemeddelelse om Grøn Transport.
Som sædvanligt (det gælder alle regeringer uanset "farve") er der tale om en generel omgang ordskvalder, som ikke indeholder noget konkret. Men sådan er det jo, når man er en mindretalsregering og er ved at varme op til politiske forhandlinger.
I et bilag til pressemeddelelsen fremgår det at man ønsker at "få gods transporteret med mere miljøvenlige transportformer og udnytte muligheden for eksempelvis modulvogntog".
Det er den første del af sætningen, der er interessant. Er man ved at erkende, at man bliver nødt til at gøre noget konkret, hvis man ønsker mere gods på skinner?
Og jeg lufter så lige her igen min kæphest:
"I samme sekund jernbanetransport kan gøre det bedst og billigst, ja så vil kunderne strømme til".
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen