Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Prisforespørgsel togbillet+sovepladsbillet Aalborg-Wien (Jernbanen i dag)

af svadosa, 3/7 2013, 21:58 (4148 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Emnet har været oppe at vende før - det ved jeg godt. Men servicen er bestemt ikke blevet bedre siden sidst. (Det at kunne købe en billet, er i øvrigt vel ikke "service"; det er vel en integreret del af grundydelsen).

Jeg skal en tur til Wien i efterårsferien. Hvis jeg vil med fly, tager det kun nogle få sekunder at få prisen frem på skærmen.

Vil jeg med tog, er det straks en anden sag. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at få en pris frem på skærmen, hverken hos DB eller hos DSB.

Nu er jeg den type, der godt kan finde ud af at betjene mig selv på nettet. Så det er jo tudetosset, at jeg skal "genere" nogen med en prisforespørgsel.

Når det så ikke kan lade sig at finde prisen på nettet, bliver man jo nødt til at tage direkte kontakt til de, der sælger billetterne. Og her er jeg så af den type, der ikke orker at vente i en telefonkø. Jeg vil hellere sende en mail med prisforespørgslen.

Så jeg sendte en mail til henholdsvis DB's salgskontor i København, til FDM og til DSB.

Det sidste er praktisk talt ikke muligt. Der er ingen mailadresse til DSB, når det vedrører salg af udlandsbilletter. Jeg fandt dog mailadressen netbutikken@dsb.dk og sendte min forespørgsel dertil. Som forventet fik jeg dagen efter en mail, hvor der stod, at jeg ikke kunne maile min forespørgsel til dem, men at jeg skulle ringe til DSB udland på 70 13 14 18. Det var jeg naturligvis ikke meget for, for jeg var overbevist om, at der ville være tale om det rene tidsrøveri. Men jeg ringede og fik så oplysning om, at man havde travlt og at jeg skulle ringe senere! Ikke engang en telefonkø havde man gidet etablere.

Så DSB udland er hermed afskrevet. Jeg synes ellers, at det var høfligt af mig at maile min forespørgsel til dem - så kunne de jo svare på den, når de havde tid. Men det ønsker man åbenbart ikke.

FDM har meddelt, at FDM ikke sælger billetter til tog. Fair nok.

Nu fæstner jeg så min lid til, at DB's salgskontor i København kan oplyse mig om prisen, som i øvrigt burde være let at finde frem:

Forespørgsel 2 voksne 2. klasse:

LYN 56
16.10.2013 Aalborg afgang kl. 17.01 inkl. pladsbillet
16.10.2013 Odense ankomst kl. 20.05

CNL 50473
16.10.2013 Odense afgang kl. 20.28 inkl. soveplads
17.10.2013 Praha hl.n. ankomst kl. 09.26

EC 77
17.10.2013 Praha hl.n. afgang kl. 10.39 inkl. pladsbillet
17.10.2013 Wien Meidling ankomst kl 15.24.

Jeg har kigget lidt på tidligere indlæg her på jernbanen.dk om emnet, men har ikke kunnet finde andre potentielle salgskanaler end de nævnte (DB's hjemmeside, DB's salgskontor i København, DSB's hjemmeside, DSB udland og FDM). Men hvis andre har gode idéer, hører jeg gerne herom. Og her anføres, at jeg fuldstændig har afskrevet den mulighed, at jeg kunne finde på at begive mig ind på et "billetkontor" på en dansk jernbanestation for at fremsætte min beskedne og enkle prisforespørgsel. Medmindre jeg kontakter Arriva på Thisted station pr mail;-).

Med fnysende hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Åbent spørgsmål:

Det er mit indtryk at nattoget sommetider er ret forsinket.
Tror du der er skiftetid nok i Prag?

Iøvrigt er det med al sandsynlighed billigere og nemmere at flyve.. :)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak