Gribskovbanen har i perioder haft ganske fine godsbefordringstal - især under krigene. Under første verdenskrig nåede man 95.000 t og under anden 100.000 t - i et enkelt år.

Men skovprodukter var aldrig den største enkeltgodsart. Den plads havde faktisk teglværksprodukterne i en længere periode.

Forklaringen herpå kan være mangfoldig; men i tiden fra anlæggelsen af Esrum Kanal og frem til, at Gribskovbanen nåede sin endelige udstrækning, skete vel et skift i efterspørgslen efter brændselstyper fra træ til de fossile, især kul og gasværkskoks. Siden udviklede de alternative transportformer sig, og lastbilerne fik en stedse øget andel af godsbefordringen.

En del af Gribskov blev jo beplantet med "flådeeg" - efter 1807, hvor vi mistede flåden til englænderne. Flådeegen kunne jo ikke brændes, men skulle vokse sig stor og stærk og anvendes til nybygning af orlogsskibe. Da træerne var store nok, byggede man imidlertid krigsskibe af jern .........

Jeg skal overhovedet ikke kloge mig på dette tema, men nævner disse forhold mest som inspiration til et studie af bogen "Gribskovbanen" af Ole Plum og Lars Viinholt-Nielsen, DJK 2009 (ISBN 978-87-87050-61-6), der med sine 384 siden belyser alle aspekter af Gribskovbanens alsidige og interessante historie.

I stedet vil jeg egentlig blot vise et billede af "et forkølet godstog", her i Helsinge:

GDS L 1 med godstog i Helsinge, 03.08.1979 (nm).

I 1979 befordredes 10.000 t gods med banen.

HT-bussen er en tidligere KS Leyland/DAB type 2, der er blevet forvist til Nordsjælland. På dette tidspunkt havde privatbanerne i Hillerød stadig opgaven som "driftsområde" for HTs busser i Nordsjælland.

Bedste hilsener
Niels