Hej Erik

Selvom der allerede er kommet svar på dit spørgsmål, vil jeg supplere med lidt yderligere info om jernbaner og mørkelægningen under besættelsen. Nedenstående uddrag stammer fra en biografi om generaldirektør Peter Knutzen, som jeg har skrevet, og som udkommer dette efterår. Desværre blev der ikke plads til denne tekst, men så kan det jo så i stedet bruges her...

Mange hilsner
Lars

Ved middagstid fredag den 7. juni 1940 havde Peter Knutzen indkaldt til pressemøde for at fortælle om den reviderede sommerkøreplan. Foruden at beklage den indskrænkede køreplan benyttede generaldirektøren også lejligheden til at rette et par formanende ord til passagererne: ” For det første har jeg den Henstilling til de Rejsende, at de nøje retter sig efter det Forbud, som findes imod at henstille Haandbagage i Vognenes Sidegange og Korridorer. Overholdelse af dette Forbud er særlig paakrævet i de stærkt benyttede Tog og under Mørkelægningen, hvor henstillede Kufferter el. lign. kan foraarsage, at Rejsende snubler eller kommer til Skade”. Mørkelægningen, som var blevet indført allerede den første besættelsesaften, havde medført en række nye ulemper, som man ikke hidtil havde kendt til. Det var i visse tilfælde blevet livsfarlig at opholde sig på stationerne og banegårdene, hvis man ikke tog sig i agt. I besættelsesårene var mørkelægningen og de deraf fulgte gener et stort problem for befolkningen, og selvom der efter den totale mørklægning i april 1940 blev løsnet lidt op på de stramme regler, var der stadig problemer. Med jævne mellemrum blussede debatten op i aviserne, hvilket også var tilfældet i begyndelsen af 1942, hvor også skibsreder A. P. Møller blandede sig i den offentlige diskussion. Samtidig sendte skibsrederen et brev til Peter Knutzen, hvor han påpegede, at mørklægningen var gået delvis over gevind, og særligt hos Statsbanerne stod det slemt til. Med henvisning til et par københavnske stationer gjorde A. P. Møller opmærksom på manglende afstribning – så synligheden bedredes – og dårlige lysforhold. Henvendelsen blev, som alle andre kundehenvendelser, taget alvorligt, sagerne undersøgt og problemerne forsøgt afhjulpet, så godt det var muligt. Samtidig gav A. P. Møllers brev anledning til, at man internt i Statsbanerne rundsendte en opfordring om at holde øje med steder, hvor mørklægningen kunne lempes til fordel for publikum. Selvom transportsituationen var vanskelig, gjorde man hos banerne sig anstrengelser for at rette op på åbenlyse problemer, når man opdagede dem eller de blev påpeget.