Mørklægning og hvide striber.

I tilknytning til Lars´s beskrivelse fra den gamle Generaldirektørs erindringer skal tilføjes, at der allerede i 1939 gennemførtes en storstilet mørklægningsøvelse i flere store byer i Danmark. I øvelsen deltog foruden mange civile, politi, det civile beredskab, forsvar samt selvfølgelig DSB.
Det var frygten for luftbombardementer – herunder anvendelsen af gas-krigsførelse – på grund af de store spændinger i Europa, der fik staten til at gennemføre øvelsen og herunder indsamle erfaringer.
For DSB vedkommende var det frygten for at kunne ses fra luften om natten og dermed blive et mål, der primært blev afprøvet. Man kunne jo normalt se lokomotivernes lanterner, indfyring i førerhuset og risten samt selvfølgelig signaler, lanterner, vognoplysning etc. For lokomotivernes vedkommende betød det afblændede lanterner, nedrulning af bag- og sidesejl på førerhusene, isætning af plader i forreste sidevindue i førerrum etc. Men uden – eller næsten uden lys, forsvandt den almene orientering for passagerer og de ansatte og ydermere blev en farlig arbejdsplads som DSB endnu farligere. Derfor blev alle perronkanter, kanter på huse og døre, trin på personvognsmateriellet malet hvide og som tidligere skrevet, fik standere, master, lygtepæle og andre genstande, der stod rundt omkring på stationerne og stationsarealerne, malet hvide ringe.
Mørkelægningen blev beordret iværksat fra den 9. april 1940 og bl.a. p.g.a. den tidligere gennemførte øvelse i 1939, var der allerede udfærdiget direktiver og bestemmelser, der nu trådte i kraft. Det var en god tid for malere, tapetsere og tæppehandlere, men en dårlig tid for de på daværende tid såkaldte ”Fumlegængere”, personer der havde svært ved at orientere sig under mørkelægningen.
Som illustration på dette er vedhæftet et billede med DSB litra D IV nr. 842, fotograferet af James Steffensen den 21. juli 1941 i Roskilde.

Lokomotivet er udstyret med mørkelægningsskiver foran lanternerne, men har endnu ikke fået hvide ringer rundt om pufferne. Perronkanterne er hvidmalede og i baggrunden ses en vandkran med ”dryptragt” med hvide ringe. I baggrunden kan anes, at perrontagets standere ligeledes har fået hvide markeringer. Hvad mørkelægningen ellers betød for banerne og samfundet som helhed vil være at gå forvidt hér, og interesserede må finde informationer andetsteds.