Fremtidens tog giver bilen baghjul (Trafikpolitik)
Hvordan servicen bliver om aftenen med timemodellen er der ingen der aner endnu. Men jo hurtigere tog, jo bedre økonomi er der også i at køre på ydertidspunkterne. Du kommer nok til at vente og se...
Men at tro at størstedelen af trafikken fremover bliver med tog i stedet for bil er nok lidt naivt. Der er pille-næse-faktoren, men endnu mere tæller bilens fleksibilitet og mangel på skift. Skal man med barn, bagage, babylift osv. fra Skejby til Vangede, så er tidsforskellen dels væk i letbane og S-tog og så er der maset med at skifte to gange med alle pakkenellikerne og med at komme det sidste stykke til/fra dørtrinnet i begge ender. Heller ikke den københavnske forretningsmand med tre møder i Østjylland samme dag kan bruge toget til så meget uden at skulle leje en bil også. Det ændrer et nok så hurtigt tog ikke på.
Men når det er sagt, så skal planen nok give ekstra passagerer - alle dem, hvor hastigheden lige er det, der skal til for at tippe vægten. Det er set før f.eks. da Storebælt åbnede. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst for de nuværende flypassagerer.
Og så skal man ikke glemme, at timeplanen vil give væsentlig bedre service for en meget stor del af landets nuværende fjerntogpassagerer.