Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Jernbaner i Flensborg Amt (Generelt)

af Hans Christian Davidsen ⌂, Flensborg, 11/2 2013, 13:14 (4306 dage siden) @ cm

Du har ret. Flensborg Banegård har mistet meget af sin gamle glans. Dette gælder også sporarealerne. Man har i flere år diskuteret, om man skulle forlægge banegården til sin tidligere position nær busstationen (på tysk ZOB), men det er blevet ved snakken.

Den gamle ranger- og godsbanegård i Flensborg-bydelen Weiche (som betyder »skiftespor«), er også en skygge af sig selv. Her var for 30-40 år siden et vældigt leben med rangering af godsvogne, toldudfærdigelse, omladning etc.


Jeg har lagt nogle billeder fra trekants-området i Weiche ud på Panoramio:

http://www.panoramio.com/photo/59558317

http://www.panoramio.com/photo/59558335

http://www.panoramio.com/photo/59558346

http://www.panoramio.com/photo/59558338

http://www.panoramio.com/photo/59558323

http://www.panoramio.com/photo/59558319

http://www.panoramio.com/photo/59558317

http://www.panoramio.com/photo/59558314


Det er et område, hvor banen fra Danmark går ind mod Flensborg Banegård i byen, og hvor den fortsætter mod Hamborg, mens der er en »smutlinje« fra Danmark direkte sydpå, så godstogene ikke behøver at køre gennem Flensborg. Banen slår så at sige en sløjfe ind i selve Flensborg.

Længere ude mod vest i Weiche går den nedlagte bane af mod Leck og Niebüll. Denne bane kan man i øvrigt køre med dræsine på fra Leck til landsbyen Unaften (eller Ondaften, som er landsbyens oprindelige danske navn).


Dræsine-strækningen har jeg skrevet om her på forummet:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=36079

--
Hans Christian Davidsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak