Danmarks smukkeste stationsbygning (Generelt)
Der er heldigvis mange smukke stationsbygninger. Måske endda flere end de grimme.
Hvis jeg må nævne nogle stationer som ikke er særlig prangende eller iøjnefaldende, men falder flot ind i omgivelserne, så er det Thybanens stationer. De virker nærmest lidt fattige, sammenlignet med hvad man ser så mange andre steder. Men de er ret velbevarede og er på den måde et lille stykke Thy anno 1882, som er intakt i dag.
Det er ofte synd at nedrive stationsbygningen i en landsby, da den har været samlingssted for mange generationer og har en stor historisk værdi, bare ved at være der. Ofte det eneste "historiske objekt" i en ellers kedelig landsby. Den værdi må nok være nogle millioner værd, selv om den er svær at omregne til penge. Jeg tror man vil opdage det inden for de nærmeste år. Interessen for det historiske og for lokal identitet er stigende rundt om i Danmark.
En velbevaret stationsbygning kan være mere værd end diverse springvand og granitkunst, som man jo ellers gerne banker op rundt omkring.