Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danmarks smukkeste stationsbygning (Generelt)

af tybalt, Holbæk, 30/1 2013, 15:54 (4326 dage siden) @ Niekind

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre jeres bud på rigets smukkeste stationsbygning?

Hvis jeg skal tænke på de klassiske, så er det klart Korsørs gamle og så Aalborgs, der er jo nærmest tale om små slotte. De står som noget af en kontrast til hvad med mange år senere byggede f.eks. Skive og Herning.

Hej

Smag og behag er jo forskellig men jeg vil gerne komme med 3 bud på mine favoritter:

På 3. pladsen er Roskilde Station. Det er Danmarks ældste station, bygget af Meyer og er utrolig harmonisk, samtidig med at den signalerer glæden ved tidens teknologiske højdepunkt, jernbanen. Derudover er den utrolig logisk og brugervenligt designet og inviterer ligefrem rejsende ind i sit indgangsparti, flankeret af 2 tårne.
At den "kun" er nummer 3 skyldes eftertidens synder der har ødelagt totaloplevelsen med inferiørt discountbyggeri.

På 2. pladsen Gedser Station. Utrolig charmerende med sin lille ankomsthal med (tidligere) 2 spor. Bygget af Wenck som vi ikke kan komme uden om når vi snakker jernbanearkitektur. Selvom stationen i sit ydre virker som et bygningsværk der "krympede" lidt i forhold til ambitionerne så vinder den på den intime stemning omkring selve sporene og perronerne idet den orienterer sig indad.

Og min absolutte favorit på 1. pladsen, Nørrebro Station. Bygget af Seest i 30'erne forstår den både at integrere sig i en tætbebygget bydel på en unik måde samtidig med at den er et ypperligt eksempel på funktionalismen. At Nørrebro så i de senere år er nænsomt restaureret tæller absolut på plussiden.

--
Med venlig hilsen
Henk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak