Er det rigtig husket at førsteklasse vognene altid var placeret lige bag lokomotivet dengang IC-togene havde MZ eller ME foran sig? Er det også rigtigt de var markeret med en gul stribe over vinduer?

Hvordan var disse vogne indrettet? Var det med kupéer eller var de helt åbne som IC3-togene?

Er det rigtig husket at førsteklasse vognene altid var placeret lige bag lokomotivet dengang IC-togene havde MZ eller ME foran sig? Er det også rigtigt de var markeret med en gul stribe over vinduer?

Hvordan var disse vogne indrettet? Var det med kupéer eller var de helt åbne som IC3-togene?

Køb den nye Personvognsbog.....kupeer men ikke altid lige op til lokomotivet. Også 1. klasse i styrevogne i regionaltog samt nogle midtgangsvogne, primært til bådtog og regionaltog på Kystbanen.

Fra Struer var første klasses vognen altid bagerst, så vidt jeg husker.

ved ankomst til Nyborg fra Jylland var 1 klasse altid bagerst og afgang fra Nyborg mod Jylland var 1 klasse altid forrest fra Korsør mod København altid forrest og altid bagerst fra København til Korsør. A vognene var udelukkende kupevogne.

Se evt. www.myveterantog.dk (se toget), her er foto af litra A,B og BD.

Mvh.
Poul.

Er det rigtig husket at førsteklasse vognene altid var placeret lige bag lokomotivet dengang IC-togene havde MZ eller ME foran sig? Er det også rigtigt de var markeret med en gul stribe over vinduer?

Ja, det er rigtigt nok. Men naturligvis ingen regel uden undtagelse. Du vil sikkert hurtigt kunne google dig frem til en masse billeder, hvor A-vognen går op til maskinen.

Så her følger en af de lidt atypiske oprangeringer.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

MZ 1424 i ic 136 i spor 4 i Aalborg fredag den 9. maj 1980. Bemærk at toget er dampopvarmet. Oprangering: MZ 1424+BD10+A11+Bk12+B13+B14+B15+Bg16. BD-vognen kørte kun med til Aarhus og Bg-vognen kun med til Nyborg Færgehavn (eller Færgehal, som det faktisk hed). Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

A vognene var udelukkende kupevogne.

Sidegangsvogne.

Kupevogne er sådan nogen her http://www.jernbanen.dk/pvognsolo.php?Aar=1893&VognID=1021

Det var typisk sidegangsvogne af typen A og AB. Muligvis har der stadig været nogle overlevende ex-Ac og Av og måske ex-al (midtergangsvogn)- alle med gul stribe.

Ole

Nemlig!

Ole

Godaften i forummet

Om vogntyperne og vognenes placering i toget kan læses meget mere i:
John Poulsen: Fra Lyntog til InterCity. Historien om landsdelstrafikken i Danmark gennem 75 år. banebøger 2010 ISBN 987-87-91434-26-6

v.h.
Ottoemil

Ja dengang kunne man lave nogle ordentlige togvogne, med ordentlige sæder. Ved godt at dette emne har været oppe at vende før.

Men det er smadder ærgeligt at man i moderne tog sparer på sædekomforten.

Men det er smadder ærgeligt at man i moderne tog sparer på sædekomforten.

IC3 togenes sæder er altså mindst ligeså gode som dem i A/B vognene. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et fjerntog med egentlige dårlige sæder

Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et fjerntog med egentlige dårlige sæder

Hvis man da lige ser bort fra de fleste ER4, som for det meste heldigvis er at finde på togene Kh-Rg-Kh...

Jamen Søren, så må du have glemt det.
Sidegangsvogne fra litra A, AB havde væsentlig blødere sæder end IC3. IC3 er jo en plastikskal med sæde hynde af halvtykkelse i forhold til A, AB vognene. For slet ikke at tale om ældre vogne AV, AC, AF, AA, osv der havde "mars-betræk" som var den rene luksus, og fortrinlige at sove på, idet de på langs lige passede til min højde.
Jeg forventer naturligvis endnu ringere siddekomfort i IC4 som jeg endnu ikke har prøvet, men måske kommer IC4/2 til sommer til nordjylland.

Der er ikke noget, der hedder "siddekomfort" i MG-togene.
Og de kører periodisk til og fra Aalborg - så er du advaret

He, he - men jeg har nu altid troet at med nioget ny, blev et fremskridt.
Men jeg er nok lidt naiv..

Jamen Søren, så må du have glemt det.
Sidegangsvogne fra litra A, AB havde væsentlig blødere sæder end IC3. IC3 er jo en plastikskal med sæde hynde af halvtykkelse i forhold til A, AB vognene. For slet ikke at tale om ældre vogne AV, AC, AF, AA, osv der havde "mars-betræk" som var den rene luksus, og fortrinlige at sove på, idet de på langs lige passede til min højde.
Jeg forventer naturligvis endnu ringere siddekomfort i IC4 som jeg endnu ikke har prøvet, men måske kommer IC4/2 til sommer til nordjylland.

Jeg tror at den gode komfort i ABAB-vognene skyldtes en rigtig stålfjederbund á la rigtig sofa. Sådan set var Bn-vognene også ok ind til fjederbunden var hent fladtrådt ;-(

Glæd dig ikke for tidligt. 1. kl på IC4 er det rene plasticgylle klumpet voldsomt sammen. Prøvede det 1 gang fra Århus til Ringsted, og det var en gang for meget!

hilsen Ole

Det følgende skal tages fra den gemytlige vinkel.

1973 fra en tid hvor man kunne komme "standsmæssig" af sted på næsten alle DSB's strækninger, man skulle blot studere køreplanen.

Der var bare komfort derinde, selvom man i starten havde en del problemer med varmesystemet i disse vogne.

I Ah (AC)-vognene kunne man rigtigt "flyde ud" med læselamper og det hele.

Sidste gang Ah-vognene blev anvendt i større omfang var juletrafikken 1974-75 her tog 168 i Århus den 28/12 1974.

Tænk at køre fra Århus til Struer på denne måde - godt at have oplevet det når man nu ved hvad 95 procent af afgangende i dag tilbyder.
Der er ligesom en tendens i tiden til at vi går fra noget der er godt til noget ringere. Jeg tror det har noget at gøre med, at "magthaverne" efterhåden klarer sig fint med bil og fly og toget derfor kommer længere ned i rækken. Toget er jo egentkig ikke rigtig "livsnødvendigt" i vort lille land. Der tales om, at DSB altid skal have femstillet noget helt unikt, jeg skulle hilse og sige, at til og med IC3 og IR4 var disse "unikke" køretøjer nu ikke så tossede. Men det var vel også dengang vi kunne få lov at ringe til Randers.
Mvh
Georg

Sidegangsvogne fra litra A, AB havde væsentlig blødere sæder end IC3

Jeg har været på hovedet i arkivet for at finde et billede af sæderne i en A-vogn i 1980'erne. På min vej gennem arkivet stødte jeg på denne interne informationsfolder, som udkom op til køreplansskiftet 30. september 1984 ("K84V").

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Informationsfolder 1984. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

He, he - men jeg har nu altid troet at med nioget ny, blev et fremskridt.
Men jeg er nok lidt naiv..

Den regel blev vidst udfaset, engang i starten af 90'erne...

Sidegangsvogne fra litra A, AB havde væsentlig blødere sæder end IC3

Jeg har været på hovedet i arkivet.....

.....for at finde et billede af sæderne i en A-vogn i 1980'erne

Interiør fra A-vogn. DSB-reklamefoto fra brochure for "rød billet", 1986 eller tidligere. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Godaften Georg

Hvor er det dejligt at du også tænkte på,at få taget billeder af vognenes indre! Det må have været en stor fornøjelse at køre i disse vogne, med de lækre sofa- agtige sæder.

DSB museumstogs Ac 42 har stadig det mørkegrå marsbetræk (i dag noget afbleget ), men der er ikke meget polstring tilbage nedenunder, så man synker langt ned og sidder direkte på fjedrene. Det vil nok koste knapper at få en sadelmager til at give alle 14 sofaer ny polstring...

Er billede iøvrigt ikke Ah 021? Det ser ihvertfald sådan ud.

Mvh
Peter H

Jo det er Ah 021 på billedet, jeg har skrevet at den var moderniseret indvendig. Ah'en gik i en særlig Aalborgafdeling af 168 (8068) 3Bg,B og Ah som i Aarhus blev slået sammen med 168's 5 faste til i alt 10 vogne og MZ.

I vestområdet blev Ah-vognene 017, 018, 019, 021, 022, 023 og 040 ganske meget benyttet i julesærtogene 1974, sogar var Ah 019 forstærkningsvogn i Nordpilen den 28/12-74, den løb dog kun over strækningen Frederikshavn-Padborg. Ligeledes løb Ah-vognene 040 og 023 den 2/1-75 med et rejseselskab fra Fredericia til Aalborg i IC 179 så der var stadig brug for vognene. Fra K74 blev A-vognen flyttet så den altid var nærmest trappen i Aarhus og København, i de lokotrukne lyntog var den altid fjernest trappen de to steder.

Aarhus H 1973.

Mvh
Georg

Superfede billeder fra de gode gamle dage...

Havde dem med billet til første klasse særlige privilegier på Storebæltsfærgerne? "ingrid", "Joachim" og "Frederik" havde da særlig 1. klasses restaurant på promenadedæk 2 forrest eller husker jeg galt?

Adgang til 1 kl. restaurant krævede naturligvis 1.kl. billet - men ikke nødvendigvis hele vejen. Man kunne på færgen købe ekstrabillet til 1.kl. restaurant for ganske få kroner og slippe for køen i cafeterie eller alm. restaurant.

Det brugte jeg flere gange når jeg kombinerede hjemturen fra Odense med aftensmaden

hej

rigtig som Michael skriver.
dertil kan tilføjes at mange gange havde rejsende i overførselsvognene det privilegium at ankomme sidst på færgen, da de var sidst på Nyborg H og da toget skiltes der, ankom fortoget først til færgen, og kapløbet begyndte, fidusen var så at gå i restauranten istedet for cafeteriaet, - der var siddeplads, ikke så meget støj, kaffen var bedre, og blev serveret ved bordret i kande a libitum, man købte simpelt en kande, den kostede vistnok omkring 20-25 kr dengang, og maden var ikke så dyr, og man slap for at stå i kø, - det lærte man hurtigt og havde altid en dejlig tur over bæltet !

mvh
henning h087

hej

rigtig som Michael skriver.
dertil kan tilføjes at mange gange havde rejsende i overførselsvognene det privilegium at ankomme sidst på færgen, da de var sidst på Nyborg H og da toget skiltes der, ankom fortoget først til færgen, og kapløbet begyndte, fidusen var så at gå i restauranten istedet for cafeteriaet, - der var siddeplads, ikke så meget støj, kaffen var bedre, og blev serveret ved bordret i kande a libitum, man købte simpelt en kande, den kostede vistnok omkring 20-25 kr dengang, og maden var ikke så dyr, og man slap for at stå i kø, - det lærte man hurtigt og havde altid en dejlig tur over bæltet !

Præcis min oplevelse. Og jeg tror endda det var 8,00 kr. det kostede ekstra i min tid (omkring 1984-85) - det var i hvert fald latterligt lidt i forhold til de fordele det gav efter en lang dag på Lindøværftet med APL

Det var datidens bedt bevarede hemmelighed i transportsektoren - ha ha

Mht 1. kl restaurant på storebaelts faergerne, så havde restauranten fantastisk udsigt, formidabel smörrebrödsseddel, og kolde guld Tuborg.
Det var iövrigt også den gang men kunne lade sin baggage blive i lyntoget mens man var i restauranten under overfarten, og den var der stadigväk når man kom ned i toget igen--- utroligt i vore dage.

Det var iövrigt også den gang men kunne lade sin baggage blive i lyntoget mens man var i restauranten under overfarten, og den var der stadigväk når man kom ned i toget igen--- utroligt i vore dage.

Det kaldes globalisering og sælges også som et fremskridt...

Nold

Tak for de mange interessante billeder mv i tråden!
Særligt folderen var herlig læsning.

Jeg kan stadig huske Af vognene som nogle af de mest komfortable vogne DSB nogensinde har haft.
Selvom at A og AB vognene gav lidt mere plads til at flette ben, så var de stadigvæk temmelig identiske med B-vognene (især efter renoveringen)
Samme type sæder, blot med andet betræk.

Af-vognene derimod var 100% unikke, og du var ikke i tvivl om, at du befandt dig på 1. klasse når du satte dig til rette i de vidunderlige flyvestole. De blev jo også tit indsat i de indlandske nattog, netop fordi de var så komfortable, at man faktisk kunne anvende dem som "sleeperette" vogne.

Jeg kan ikke erindre at der var særlige 1 klasses afsnit på færgerne da IC færgerne kom til, jeg har de gange jeg gik i restauranten og spiste morgenmad aldrig skulle betale tillæg til 1 klasse (jeg rejste på 2 klasse)

Hvis man går ind på http://www.dfhs.dk/ vælger "Færger" og så finder f.eks. "Kronprins Frederik", så ligger der en tegning af "Nedre og øvre salondæk". Jeg kan ikke huske at restaurant forrest og på dæk 8 eller caféen i agter har holdt åbent. Det var da kun den forreste på dæk 7 der normalt holdt åbent???

Hvis man går ind på http://www.dfhs.dk/ vælger "Færger" og så finder f.eks. "Kronprins Frederik", så ligger der en tegning af "Nedre og øvre salondæk". Jeg kan ikke huske at restaurant forrest og på dæk 8 eller caféen i agter har holdt åbent. Det var da kun den forreste på dæk 7 der normalt holdt åbent???

Mine oplevelser fra midt-80'erne har ikke været på IC-færgerne, men fra "generationen" før. Det gør mig lidt usikker på erindringen, for da alle 3 IC færger var sat ind - sejlede der så andre færger i normal drift? Det kan være efterrationalisering nu - men jeg har en fornemmelse af at man sagde "Yes - det er den gamle færge med 1. kl. restaurant" hvor det så har været en nitte rent fortærings og servicemæssigt hvis det var IC færgerne man ramte. Jeg tog tog og færge hvis det trak lidt ud på Lindø så jeg ikke nåede flyveren hjem. Det tog en times tid længere med toget - til gengæld havde man spist når man kom frem og man kunne alligevel ikke være hjemme til spisetid uanset rejseform. Det foresvæver mig også at jeg havde tanker om at det var lidt en skam at denne fine ældre færge med træpaneler i 1.kl. restauranten sang på sidste vers, men som sagt er det måske efterrationaliseringer.

Hvis man går ind på http://www.dfhs.dk/ vælger "Færger" og så finder f.eks. "Kronprins Frederik", så ligger der en tegning af "Nedre og øvre salondæk". Jeg kan ikke huske at restaurant forrest og på dæk 8 eller caféen i agter har holdt åbent. Det var da kun den forreste på dæk 7 der normalt holdt åbent???

Mine oplevelser fra midt-80'erne har ikke været på IC-færgerne, men fra "generationen" før. Det gør mig lidt usikker på erindringen, for da alle 3 IC færger var sat ind - sejlede der så andre færger i normal drift? Det kan være efterrationalisering nu - men jeg har en fornemmelse af at man sagde "Yes - det er den gamle færge med 1. kl. restaurant" hvor det så har været en nitte rent fortærings og servicemæssigt hvis det var IC færgerne man ramte. Jeg tog tog og færge hvis det trak lidt ud på Lindø så jeg ikke nåede flyveren hjem. Det tog en times tid længere med toget - til gengæld havde man spist når man kom frem og man kunne alligevel ikke være hjemme til spisetid uanset rejseform. Det foresvæver mig også at jeg havde tanker om at det var lidt en skam at denne fine ældre færge med træpaneler i 1.kl. restauranten sang på sidste vers, men som sagt er det måske efterrationaliseringer.

----------------

Hej Michael.

Rent madmæssigt savner vi nok begge lidt af det samme. Jeg har jo for vel et par år siden givet udtryk for lidt i den retning på min side: http://evp.dk/index.php?page=i-ovrigt-mener-jeg som jeg vil tillade mig at henvise til, --fremfor at kopiere det hele hertil -det er jo lidt "udkantsjernbane".

Dog, --færgen jeg sejlede med, kan jeg da lige vise et foto af:

Min biksemad blev indtaget på færgen m/f Prins Joachim, men retten var ens fra færge til færge, da maden blev lavet i land og fordelt til de enkelte færger.

Efter Storebælts-overfartens nedlæggelse og på mine senere overfarter på Helsingør-Helsingborg-overfarten (m/f Tycho Brahe) forespurgte jeg høfligt, om de ikke havde biksemad her, -evt. kunne tænke sig at videreføre succes´en.

Tjeneren/servitricen så på mig som om vedkommende havde set et spøgelse, og udbrød nærmest fnysende: "Biksemad, ---det er jo en cafetreria-ret".

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=i-ovrigt-mener-jeg / www.evp.dk

Hvis man går ind på http://www.dfhs.dk/ vælger "Færger" og så finder f.eks. "Kronprins Frederik", så ligger der en tegning af "Nedre og øvre salondæk". Jeg kan ikke huske at restaurant forrest og på dæk 8 eller caféen i agter har holdt åbent.
Efter Storebælts-overfartens nedlæggelse og på mine senere overfarter på Helsingør-Helsingborg-overfarten (m/f Tycho Brahe) forespurgte jeg høfligt, om de ikke havde biksemad her, -evt. kunne tænke sig at videreføre succes´en.

Tjeneren/servitricen så på mig som om vedkommende havde set et spøgelse, og udbrød nærmest fnysende: "Biksemad, ---det er jo en cafetreria-ret".

Hej Erik, Michael og andre biksemadsnydere

Vi rundede også lige biksemaden i denne tråd, som også omhandlede de hedengangne storebæltsfærger

Selve biksemaden bliver fortæret i dette - og det efterfølgende indlæg

Og da jeg huserede på Lindø lige før lukketid forrige år, lavede kokken heldigvis nogle solide madpakker med overskydende smørrebrød, til at krydse Storebælt på: Så man kom ihvertfald ikke sulten hjem

Velbekomme
Klaus

-og da A-vogngene var blevet nedklasseret til 2. kl, nød jeg dem så længe det varede på Sydbanen.

Ole

Fra de brede færger husker jeg ikke rigtig første klasse, men det er måske fordi 2. kl efterhånden var blevet så god.
På de "klassiske" storebæltsfærger var der 1. kl rygesalon forrest (rundingen under kommandobroen). Der var altid en særlig "aroma" i den store rygesalon det var jo dengang det ikke var så farligt at ryge. Udenfor denne salon var der en hall og på den anden side en første klasse ikke ryger salon. Der var billetkontrol i begge saloner under overfarten.

Her ser vi op mod rygesalonen i rundingen under kommandobroen.

Noget andet jeg husker fra tresserne er smørrebødssedlen, det var i storhedstiden under Schwartzlose.

Den med lun leverpostej og champignons hvor der også hørte bacon til var fantaskisk, på "Nyborg" fyldte den hele tallerkenen.

Hilsen Georg

Bare nu ikke vi taler forbi hinanden, men det er rigtigt at der var restaurant og cafeteria, men jeg kan ikke huske der var krav om 1 klasse billet hvis man skulle spise i 1 klasse restauranten på de brede færger og heller ikke hvis en af disse færger blev afløst af anden tonnage.

Men desværre er der ikke gode muligheder for at spise godt hvis man skal rejse med tog restauranter på stationerne er ikke eksisterende mere.

Bare nu ikke vi taler forbi hinanden, men det er rigtigt at der var restaurant og cafeteria, men jeg kan ikke huske der var krav om 1 klasse billet hvis man skulle spise i 1 klasse restauranten på de brede færger og heller ikke hvis en af disse færger blev afløst af anden tonnage.

Men desværre er der ikke gode muligheder for at spise godt hvis man skal rejse med tog restauranter på stationerne er ikke eksisterende mere.

Som jeg husker det, var en del af restauranten forbeholdt passagerer med billet eller kort til 1. klasse. Dette var også tydeligt beskiltet. Der har dog nok været begrænset, i hvilket omfang der har være foretaget billetkontrol (af matroserne) efter færgens afgang.

men jeg kan ikke huske der var krav om 1 klasse billet hvis man skulle spise i 1 klasse restauranten på de brede færger

Når du skriver "de brede færger" går jeg ud fra, at vi taler om 1980'erne og frem til overfartens lukning. Der var ikke en decideret 1. klasses restaurant. Med en "afdeling" af restauranten var forbeholdt passagerer med billet til første klasse og det blev kontrolleret, at man havde billet til første klasse.

Som jeg husker det, var første klasse afdelingen markeret med et lille skilt, der var fastgjort til loftet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Svend og Thomas, se der var en ting jeg ikke kunne huske,men ved nærmere eftertanke tror jeg det var sådan det var. Tak for oplysningen.

Kære Bent med flere

Jeg fandt denne tegning, der er uddrag af en tegning, der blev hengivet i DSBbladet nr. 6 fra 1980.

Tegning over restauranten M/F Dronning Ingrid. Efter DSBbladet nr. 6, 1980. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Som jeg husker det, var 1. klasse de 28 pladser, der ses i "afdelingen" nederst til venstre. Man bemærker, at der kun er én adgang til afdelingen. De runde "dimser", der spærrer de to øvrige adgange var vistnok nogle blomsterkummer(?). Det tidligere nævnte skilt placeret i loftet var placeret over indgangen til afdelingen.

OT: Det seks-personers arrangement, der ses til venstre, blev ofte brugt som mødebord. Det bestod af tre løse stole (nederst på tegningen) og en form for tre personers "sofa" (øverst på tegningen) med forholdsvis høj ryg. Var der god plads i restauranten, kunne man godt snuppe to stole fra nabobordene og stille hen til "mødebordet" og det var således muligt for otte personer at holde et nogenlunde fortroligt møde, hvis blot man ikke talte for højt. Det var her jeg i 1991 blev kærlig belært af min daværende chef (og nu gode ven, som sandsynligvis læser med her) om, at det var ham, der i egenskab af mødeleder drog mødets konklusioner og ikke jeg. Se, det har jeg aldrig glemt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Et fantastisk motiv Georg... en klassisk Storebæltsfærge og et "rigtigt" luntog.

Var det for langt til færgen siden det er delt?

MA lyntog 8 vognsstamme var for lang til at være på et spor på færgen, derfor blev det placeret med et halvtog på et spor altså Ma Am BM eller BMK og BS i en halvtogsstamme kunne visse dage være med en ekstra BM eller BMK, der så ikke var kioskbetjent alene med for at der kunne være lidt ekstra siddepladser i weekend eller helligdage.

Bent Jensen

Enig. Vi brugte dem altid på Mordbanen, da de hed AL, og ventede gerne til næste tog hvis det var en sidegangsvogn, typisk AC.

Ole

Ups. Det var da en skrivefejl der vil noget. Jeg mente selvfølgelig nordbanen.

Ole

Hejsa

Jeg må nok lige sige at nogen gange svares der ikke korrekt på spørgsmålene, eller også ændres der på spørgsmålet, hvilket afstedkommer rigtig lange indlæg som er dejlige at høre nu har jeg lært alt hvad der skulle til for at være jernbanemand, og ikke bare ansat, vi fik af ældre ansatte med mere end 25 års tjeneste det banket ind i hovedet.

AL vognen kørte ikke på nordbanen i 80 erne da der kørte S-sog, og da man kørte med Damp deroppe er jeg sikker på at den var tættes på trappen op til KH, det samme var med An var anbragt som regel 3 vogn i en stamme med bns+bn+an+bn.

Men som hovedregel skulle 1 klassevognen være tættes på udgangen, man skal tænke på at, dengang var der meget focus på den gruppe kunder.

mvh
Fjorbak

Det var selvfølgelig u nnderforstået at vi taler om at det var dengang der kørte rigtige tog på Nordbanen, altså før S.togene.

Hilsen Ole