Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rettelser til databasen - sovevogne ? (Generelt)

af Steff, 14/10 2012, 10:31 (4426 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Go´morn Carsten!

Jeg kan sagtens følge dig og jeg ved også, at Tommy har været rundt om dette spørgsmål. Men der ER mange aspekter, inden man skal gå i gang, for HVAD og HVILKE kriterier skal danne grundlag, for at blive omtalt i materielsiderne på ”jernbanen”.
Hvis det er det ”rene” lån eller leje af DSB er det næsten overkommeligt, som med de nu til dags lejede dobbeltdækkervogne. Det er jo ”bare” at tage informationerne i John Poulsens ”Bogen”. Men taler vi yderligere om vogne, fast stationerede i CIWL danske vognpark, altså implicit optaget i DSB vognpark og dermed optaget i Driftsmaterielfortegnelsen (DRM II), bliver opgaven alvorlig større og endelig, skal alle vogne, der har været stationerede, eller anvendt gennem Danmark iberegnes, så er det en ”lidt større opgave.
En liste – så komplet den nu kan være med flere ubekendte – viser det totale antal på ca. 184 stk. sove- og spisevogne. Tager man de fast stationerede CIWL vogne ved den Danske division af CIWL gennem tiderne (dem vi kender til) løber dette op på ca. 50 til 60 forskellige vogne af både VL som VR.
Så Tommy skal træffe et valg, han skal tegne og have alle informationer på. Tommy kan HELT sikkert få megen hjælp udefra til de almindeligste informationer om en vogn, men det er jo antallet, hvis det er andre end lige de lejede. Hertil kommer så billedmateriale.
Jeg er IKKE i tvivl om, at mange ønsker disse vogne optaget på ”Jernbanen”, men det er altså et stort stykke arbejde der skal laves.
Men ved fælles hjælp (Tommy tegner og laver alt det ”lavpragtigste”;-) ) skal det jo nok lykkes.

[image]
Den anden sidste type sovevogn tegnet af CIWL, type MU.

NB: Man kan jo også se på CIWL(T) som et firma, da det jo opererede på DSB spor. Så er det jo hele historien der skal med, på lige fod med de private vogne optaget i DSB vognpark!!!

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak