Det er da pudsigt, at Venstre sætter lighedstegn imellem et salg af DSB og en konkurrencesitutation. Der *er* allerede konkurrence på det statsejede danske skinnenet. Det er mindst lige så pudsigt, at Venstre ikke søgte at virkeliggøre den idé i de godt ti år, de havde regeringsmagten, men i stedet valgte at udsulte DSB ved konsekvent at inddrage firmaets overskud. Eller ønsker man at få en så lav pris for foretagendet som overhovedet muligt?

Og sammenligningen imellem Finansiel Stabilitet og det foreslåede 'Trafikal Stabilitet' er nærmest forargelig. Førstnævnte blev oprettet for at afvikle/afhænde nødlidende, privatejede og -drevne banker med statslige midler; TS vil i givet fald skulle overtage et statsejet firmas gæld. Hvad er forskellen, set fra et skatteydersynspunkt?

En gæld, der hovedsageligt er oparbejdet af to årsager: 1) fordi DSB selv kastede sig ud i et mislykket licitations-circus i Sverige og på Kystbanen, og 2): Fordi landets politikere (og ja, det var tilbage i Nyrups tid) valgte at stoppe elektrificeringen af de danske hovedstrækninger, hvilket nødvendiggjorde indkøbet af de problemramte IC4-tog - i øvrigt også efter en udbudsrunde, i stedet for den slags indgående og grundige tegnebord-til-færdigt tog-proces, der er beskrevet for IC3erens vedkommende i en fascinerende og lærerig tråd på dette forum.

Så bare for at sætte det hele en anelse på spidsen, så er det i høj grad monetaristisk frit-marked ideologi, der har sat DSB i den dårlige situation, som firmaet står i idag. Både DSBs egne mislykkede forsøg på at tilpasse sig et frit marked, og politikernes insisteren på at trække det samme frie marked ned over driften af danske jernbanestrækninger. Mere frit marked i form af privatisering af det statsejede jernbaneselskab er næppe løsningen på de problemer; man kunne udmærket godt argumentere for det stik modsatte.