Lidt billeder (Generelt)
Enten var den på vej fra ombygningsværkstedet i Århus eller også var det et tog der kørte som erstatning for et lyntog eller lignende. Måske var det et sort lyntog i den sidste periode hvor MAerne kørte, det der forvirrer mig lidt er IC3 der holder men det kunne måske være den allersidste periode hvor nogen lyntog kørte med IC3 og andre af MAlyntog.
Det er korrekt at der af og til kørte en Bn stamme som afløsnng for MA. Men efter indsættelsen af IC3 gjorde man meget ud af at der ikke blev indsat andet materiel når de herlige, men dengang stort set ubrugelige tog strejkede. På grund af kapacitetsproblemer på IC3 afgangene kørtes der dog aflastningstog. Os der havde brændt næsen flere gange på IC3, og tilbragt flere nætter som hjemløse i København fordi toget var kommet efter at hotellet var lukket fandt hurtigt ud af at bruge disse tog, der var ganske pålidelige. Nogen af dem kan have været ført over Storebælt til Fredericia.