Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

" Bare en Q vogn" (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 12/5 2012, 17:30 (4578 dage siden) @ UTJ

Hej Thyge

Tusind tak for dine dejlige billeder af Aalborg-vogne.
Personligt er jeg ligeså "umættelig" mht. billeder af Aalborg-materiel, som andre sikkert er mht. MY-billeder, eftersom at jeg har en masse byggeprojekter liggende, som gerne skulle blive til AHB-, AHJ- og især FFJ-materiel, og gode billeder kunne måske inspirere mig til at blive færdig med dem! :-)
Hvis du har flere billeder af Aalborg-materiel, så hold dig endelig ikke tilbage med at vise dem - og på forhånd tusind tak :-)


Hej Ulrik

En helt anden mulighed er jo at udgive et 'frimærke-katalog' med alle Q-vogne fra Aalborgbanerne, for jeg tror næsten at alle, der eksisterede i 1960'erne er havnet på et billede.

Se, det lyder som en rigtig god idé (jvf. ovenstående) :-)

Men når vi taler om rullende materiel støder vi ind i det problem at tegnekapaciteten er yderst knap mht. gode tegninger, for tekst er godt, men foto+text+tegninger er mindst 3 gange så godt.

Nemlig, informativ tekst er ganske uundværligt og rigtig hyggelig læsning, men tegninger og billeder er mindst ligeså uundværlige for os modelbyggere.
Jeg lavede en række tegninger til Lokomotivet i de glade 90'ere, tegnet pr. håndkraft, med tegnetuscher (til teknisk tegning) - bl.a. Q-maskinerne, MFVJ M3 "Lokovognen", Fd, Uahk, m.fl.
Hvis jeg skulle kaste mig ud i at lave tilsvarende materieltegninger igen, her på mine "gamle dage", så bliver det ved hjælp af AutoCAD (som jeg har brugt i over 25 år).
Et bogprojekt om Aalborgbanernes person- og godsvognsmateriel kunne jeg godt være lidt "tændt" på at levere AutoCAD-tegninger til, hvis det kunne have interesse ?.
I så fald ville originaltegninger (eller kopier heraf) være det bedste udgangspunkt at gå ud fra.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak