Uheld med MZ 1411 (Generelt)
Jeg er nu stand til at følge op på denne gamle tråd. Det var ikke min far, som førte dit tog og havde havari. Men det ligner. Hans historie har jeg nu fundet i hans dagbøger, som står hos min niece i Århus. Men fakta om det er følgende: Mandag 5. marts 1979 blev hans reservetjeneste på Mdt Århus fra midnat byttet ud med et særgodstog. Mødte Kl. 01:00 og afgik til Fredericia med et særtog 6106 med en tom MZ 1412 kl. 02:00. Ankom Fredericia og afgik tilbage til Århus med godstog 6107 35 minutter forsinket. På strækningen mellem Vejle og Hedensted bryder turboladeren sammen og MZ kan ikke selv kører længere. Kl. 05:20 melder han nedbrud til Århus. Kl. 07:10 kommer hjælpemaskinen, MY 1105 frem til stedet, men den har stort besvær med at flytte tog, men får det dog flyttet for AM-blok signal 2370. Bag ved toget holder tog 919 med en MZ med to vogne, som trykker 6107 ind til Hedensted station og dermed bliver der mulighed for andre tog at passere strækningen. Det lykkedes at få MY 1105 til at trække toget hjem til Århus, hvortil det hele ankommet kl. 09:40 - hele 240 minutter forsinket.
Så det var ikke samme tog, men historien ligner meget.. og i min hukommelse 33 år efter!
Bent Mikkelsen