Uheld med MZ 1411 (Generelt)
Jeg mener, at jeg kender historien, men er ikke helt 100 procent sikker. Min far var lokomotivfører på MZ'en, da turboladeren brændt af, og toget måtte trille tilbage. Desværre er han død nu, og der er næsten dagligt ting som det kunne være fint at have spurgt ind til. Det ville være muligt at finde frem til datoen via hans tjenstelommebøger, hvor alle han turer var skrevet ned. De er dog overgivet til Jernbanemuseet, så det er ikke lige i mine hænder mere. Men tidspunktet passer meget godt med mine erindringer om episoden. Omvendt har der gennem årene været nogle episoder med uheld og uregelmæssigheder, og noget af det har svært ved at sted- og tidsfæste. Pudsigt nok, at det var MZ 1411 nær Hovedgård. Den kørte en Århus-kollega til min far sig ihjel med i 1973 med et godstog på vej op ad Tvingstrup bakken. Ved den lejlighed blev min far fanget syd for uheldsstedet med et andet godstog og kom alt for sent hjem, men heldigvis var det om natten, så ingen i familien nåede at blive urolig før han alligevel kom hel hjem.
Hilsen
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk