Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Søges: Facts og fotos om HFHJ-rutebiler med bivogn (Generelt)

af Thomas de Laine ⌂, København, 13/3 2012, 22:01 (4637 dage siden) @ Niels Munch

Så vidt jeg erindrer, skete der en ændring i færdselsloven således, at det efter 1962 (tror jeg nok) ikke længere var tilladt med personførende anhængere til rutebiler.

Påhængsvogne til rutebiler har faktisk været i spil i nyere tid her i landet. Trafikselskabet Sydbus i det daværende Sønderjyllands Amt søgte i 2004 dispensation hos Færdselsstyrelsen til brug af busanhængere. Det var i forbindelse med et udbud, hvor busselskaber kunne give parallelle tilbud med og uden busanhængere på nogle bestemte ruter. Busanhængerne skulle være i moderne udgave med billetteringsudstyr, destinationsskilte, tv-overvågning fra chaufførpladsen og sågar automatisk til- og frakobling af anhængerne. Det blev dog ikke noget...

I samme anledning skrev bushistorikeren Jens Birch en artikel om busanhængere i Bushistorisk Selskabs blad Busbladet. Det var vist i nummer 39 fra ca. 2005 (mine blade er pakket ned grundet flytning, så jeg kan ikke komme det nærmere for nuværende).

Det var således også definitivt slut med "Røde Orm" ad Køgevejen.

Det er gode - og i hvert fald for en rutebilfan - interessante billeder, der er i dén tråd. Jeg vil dog tillade mig at påstå, at billede 3 er taget på DSBs Solrød Strand-garage. Den var i brug helt op i 1990'erne (siden 1974 af HT), men er nu revet ned, og der ligger en udvidelse af Solrød Center på området.

Sådan så der ud (set fra strandvejen) i marts 1998:
Solrød Strand garage
Et år senere var den væk...

DSB havde i øvrigt flere busopstillingspladser/-garager langs Køge Bugt, bl.a. også ved Jersie Strand og Køge station.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak