Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lidt afarter bemalings- og designsmæssigt (Generelt)

af Steff, 31/1 2012, 09:47 (4683 dage siden)

Under søgning af billeder til andet formål, dukkede der et par billeder op, uden relation til nogen af de kørende eller afsluttede emner, der har været her på forum.
Desværre er billedkvaliteten ikke den bedste og det er IKKE mangel på vodka for at holde kameraet stille, men en kombination af dårligt/ødelagt kamera og anvendt film.
Den såkaldte ”designperiode” fra ca. 1974 og frem, gjorde jo en ende på ”de gode gamle bemalinger” hovedsageligt baseret på DSB 1929 farverne og disses bemalingsforskrifter. Det tog nok længere tid end bl.a. designchefen Jens Nielsen havde ønsket – lidt over 10 år! Men det gjorde det jo også ”fotografisk” spændende.
At man ikke ville ofre de store penge på vedligeholdelse/udbedring af skader på maling, når man alligevel skulle genopmale helt senere, er forståligt. Men det gav altså lidt pudsigheder.
[image]
DSB litra MY nr. 1150 i Næstved den 16. juli 1981. Lokomotivet mangler helt den lyse midterstribe.
[image]
DSB litra MY nr. 1151 i Helsingør den 21. april 1984. Lokomotivet mangler her kongekronen over vingehjulet.

Foruden maleriet (eller mangel derpå) var der også en skøn sammenblanding af skrifttyper fra den gamle med overføringsbillederne og skygger til helvetica m. fl.

Sidst herunder – og desværre også lidt uskarpt – den såkaldte MZ II½, MZ II nr. 1411, der var blevet beskadiget og havde fået monteret MZ III vinduesrammer i den ene førerrumsende. Billedet optaget i Helsingør den 21. april 1984.
[image]

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak