Stål og masonite (Generelt)
Hehe, Ulrik, om 2 - 2,5 mm karosseriplade er "blik", beror vel på temperamentet - eller måske på det rent sproglige, jf. det engelske "tin-helmet" for "stålhjelm".
I øvrigt blev indersiden af vognkassen påsprøjtet en korrosionsbeskyttende "lempning", der samtidig var støjdæmpende. Den indeholdt heldigvis ikke asbest. Eneste asbestproblem knytter sig til isoleringen af varmekanalerne i de første, luftopvarmede Y-togsserier. Men det blev bortsaneret i f.m. ombygning til varmtvands-varmeanlæg, hvor vi på Østbanen anvendte Stroco-oliefyr. Og så ophørte banerne selvfølgelig også at anvende asbestholdige bremseklodser.
M.h.t. interieurfotos, så har jeg da nogle fra forskellige baner; men alle er taget efter levetidsforlængelse og som inspiration for vort levetidsforlængelses-projekt på Østbanen.
Såfremt det er det, trådens "ur-spørger" efterlyser, skal jeg gerne grave dem frem og få dem scannet.
Trist, Jens Gadmar ikke er blandt os mere; det var ellers præcis sådanne spørgsmål, hans møjsommeligt indsamlede dokumentation ville indeholde svar på - og meget mere.
Gad i øvrigt vide, om Jens også var vidende om Østbanens inspiratoriske samarbejde med HTs ReBUS-fabrik i Frederikssund?
Bedste hilsener
Niels