men Y-toget er nu engang et produkt af "plasticalderen" og endda fra 1960'erne hvor der rigtig blev eksperimenteret med alle slags plasticmaterialer.

Mnjaeeh, jeg vil nu hævde, at der i de nye generationer af lette motortog (RegioSprinter, Desiro og LINT m.fl.) nok er mere plastic, end der var i Y-togene.

Den indvendige beklædning i Y-togene var "møbelplade" (hård masonite) lamineret med "kunstigt træ" (i busbranchen benævnt "bornholmsk åndenød"). Lofter var beklædt med "lydplade" (lakeret, perforeret hård masonite). Gulvet var vandfast krydsfinér pålagt linoleum, senere mipolam, evt. i skridsikker udførelse.

I f.m. levetidsforlængelsen blev vægpladerne ofte udskiftet til etronit-alunit, en kombination af højtrykslaminat (etronit) og aluminium, der forener lav vægt, stor mekanisk styrke og brandhæmmende egenskaber med de øvrige egenskaber ved et højtrykslaminat, herunder dekorativ og rengøringsvenlig overflade ("kunstigt træ" eller ensfarvet).

Loftsbuen over bagagehylderne blev også, hvor de ikke i forvejen var det, krumvalset, ensfarvet alu-plade, da bagagehjørner ofte slog hul i masoniten.

Mest markant var vel de polyesterstøbte, lakerede vinduesrammer samt fra serie-7 de plaststøbte og gennemfarvede rygskåle på sæderne.

Kunststof i sædebetræk, gulvløbere og evt. gardiner forsvandt i reglen med udskiftning til naturprodukter.

Så egentlig blev der vel ikke plast-eksperimenteret ret meget i Y-togene; der var vel højst tale om en (forsigtig) evolution fra 50-ernes vognbyggeri .....

Vi skal nok frem til 90'erne, for vi i bus-, sporvogns- og togproduktionen ser konstruktive elementer, herunder også udvendige, fremstillet i armerede plastmaterialer i større skala.

M.v.h.
Niels