Danlink film (Generelt)
Det er undertegnede, der har lagt filmene på YouTube. De er en del af et større projekt med at beskrive historien om DanLink. Historien har være undervejs i nogle måneder og kommer til at indkludere førstehåndsberetninger fra de nøglepersoner, der havde ansvaret for driften af DanLink, Dette inkluderer Godsdirektøren på det tidspunkt, og ledelse og medarbejerede i DanLink-Info på Kalvebod brygge.
Jeg vil meget gerne høre fra gamle kollegaer og DSB medarbejdere på Kk/Ler og i Rf, der har håndteret DanLink togene på færgerne og stationerne, og ikke mindst lokomotivførerne, der kørte togene. DanLink historierne skal blot beskrive en normal arbejdsdag, hvordan det var at arbejde som stationsbetjent med de store tog i al slags vejr, eller arbejdet som lokomotivfører i den tid. Hvad gik arbejdet ud på, arbejdstider, kollegaer, problemer med oprangering, udsatte vogne, tørkørsler, nedbrud, forspand osv. Alt hvad I måtte finde relevant at beskrive.
Hvis nogen er interesseret i at bidrage med beskrivelser (og gerne billeder af personalet på arbejde) fra derers hverdag dengang, vil jeg inkludere disse historier i den samlede beretning.
Tekst og billeder kan sendes til: mr_in70mm@hotmail.com
Når historien er færdig inden længe, skal jeg nok lække et link på disse fine sider.
Selv var jeg ansat i DanLink-Info i årene 1991 - 1996, og sad som Godsleder i Driftcentralen og sikrede underetning til kunderne hvis vognene blev forsinket.
Thomas Hauerslev, Otktl (forhenværende)