Kære Henrik m. fl.

Dette lille filmklip satte gang i tankerne om at få nedskrevet en lille historie om netop at køre DAN-Link dengang - i dette tilfælde for 20 år siden. Hold da op hvor tiden dog går. Så herunder lidt prosa som supplement til filmen. God læsning.

”40726, velkommen til Lersøen. Om lidt får du tilladelse til at rangere ned til Østerport og du får nummer 35, gå på anden kanal nu og vær klar”. ”35 du må rangere til Østerport nu”. 15 minutter efter var toget helt nede ved overkørslen til Gittervej og klar til rangering. Det klarede toglokomotivet nemlig selv her i færge- og rangerområdet. Hurtigere, mere effektivt og tidsbesparende. Og så skete der noget, man sad bare ikke og ventede.
Min tur var startet fra Næstved et par timer tidligere, hvor toget med MZ IV nr. 1453 som toglokomotiv var overtaget fra en Rødby-fører. Togvægt 1468 tons, altså med lokomotivets vægt på 140 tons, 1328 tons på krogen. Næsten hele vejen havde signalerne vist ”grøn over grøn” og kun lige indkørslen ved Flintholm og ind på S-togssporet (linje F), havde medført et kort stop. Lokomotivpersonale (og togpersonale i al almindelighed) ER altså det mest tilvinkede folkefærd, en hel børnehave på broen. Et lille diskret tryk/hiv i tyfonen som ”tak”! OK, tyfonen er IKKE diskret, og børnene og de voksne elskede det. Derefter regulatorhåndtaget lagt helt frem og stigningen op til Nørrebro klaret uden besvær af nogen art, lukke af før stationen og enertien i stammen trykker toget over toppunktet og vejen ned og man glider i tomgang gennem stationen med 60 km/t og bremser ned mod Lersøens rangerstation.
”35 kom frem langsomt helt til stopbommen, godt, tilbage langsomt… to vognlængder, en, en halv, stop”. Og sådan rangeredes med ens og andres stammer, selv helt ind på færgen, fire spor, en kæmpefærge. Et par timer efter løbe om, bremseprøve og derefter tilladelse til rangering op forbi den gamle gasværksgrund, forbi Svanemøllens station og kasernen, meteorologisk institut og stoppe oppe på risten igen på Lersøen. Farvel til rangerfolkene og tilbage på den normale radiokanal. Det var ved at være mørkt. Næsten ubemærket kan man mærke små stød i lokomotivet af og til. Vogne bliver koblet på. En mand på knallert kommer op til lokomotivet, stiger op og man får et bundt dokumenter i en kuvert samt en bremseseddel. Nyt tognummer og ny togvægt samt besked om ”Usædvanlig transport med kompi-læssede vogne og en par profiloverskridende”. Bremseprocent på 69. ”Var klar til at køre umiddelbart når du får grønt, du skal ud mellem to S-tog” lyder det over radioen. Grønt lys og stammen bliver kort trykket sammen, hvorefter regulatoren ryger frem helt op i næsthøjeste stilling. Lokomotivet ligesom samler kræfter, spænder sig sammen og krummer ryg og begynder langsomt at tage vogn efter vogn til hele stammen bevæger sig, kan ikke engang se ”slutterne” hvis de havde siddet på gavlen som i gamle dage, så langt er toget, over ½ kilometer. Lokomotivet er jo udstyret med de mest moderne detaljer, så det kan ikke forekomme at hjulene slipper – eller at der køres slædekørsel ved opbremsning. Alle motorens kræfter udnyttes. Toget accelererer faktisk på stigningen op til Nørrebro station og med pæn fart passeres Fuglebakken og Godthåbsvej og der er stillet til venstre ind på godsbanen, nedbremsning. Her synes sporene til gengæld at klage sig, når toget passerer med maksimalt 40 km/t. Langsomt rundt under Vestbanen og forbi kolonihaverne, ikke stop, så lokomotivet får igen lov til at bruge alle kræfterne ud på hovedsporet ved Hvidovre. Afsted med maksimalhastighed på 85 km/t gennem stationerne. En time efter Næstved, afløsning, en dag er forbi, ind på P-pladsen og hente bilen og hjem.

"The office", MZ IV nr. 1453 mod København med en ”Dan-link slæver” fra Rødby.

Dette er faktisk en rigtig fortælling af en ”DAN-link slæver” set fra ”førerrum I og senere II” den 28. februar 1992.
Dan-link var ikke bare et spørgsmål at køre et godstog, men anvendelse af uhyre mange tillærte kompetencer, samarbejde med trafikfolkene, rangisterne og færgernes ansatte og teknisk kunnen baseret på erfaring og herefter anvendelse på højeste niveau. Sidst men ikke mindst, en RESPEKT for andres arbejde, hvor usynligt det så end måtte være set fra "førerrum I eller II".
Jeg håber lidt man vil huske på dette, alle de mennesker der fik dette til at gå op i en højere enhed hver dag året rundt. NU historie og selvom kun 20 år siden, er de fleste vel efterhånden enten pensionerede eller godt på vej. Så nu ved du hvad der sker lokomotivmæssigt i filmen. Prøv at se den igen med dette i tankerne.