Man kommer virkelig rundt her på dette danske forum, anede ikke at en DANSK veteranjernbaneklub havde anskaffet sig en SVENSK kedelvogn med formål…?
Nå, tilbage til bogierne under kedelvognen, som rigtigt påpeget er en afart af ”Preussischen Regelbauart”, herhjemme benævnte ”Berlinger Truck” eller ”Berliner bogie”.
Via dit link til den – har aldrig besøgt denne side før og vidste ej heller til dens eksistens – til tråden om bogier, får man jo et ganske godt indblik i svensk bogie/truck anvendelse og til det stillede spørgsmål, om bogierne under kedelvognen ikke var en magen til dem de svenske sovevogne i international trafik til det daværende Preussiske Kongerige havde.
SJ havde jo de samme ”problemer” med den nye Sassnitz – Trelleborg overfart fra 1909 som DSB havde i 1903, da man indviede strækningen til Berlin hhv. Hamburg via Gedser – Warnemünde, nemlig den, at vognmateriellet skulle følge visse regler af sikkerhedsmæssig- som bygningsmæssigt karakter.
De normale svenske sovevogne var træbeklædte, havde åbne ende perroner, et bredere vognprofil og nogle løb på ret spinkle bogier.
Derfor måtte SJ i samarbejde med KPEV bygge nyt materiel og de økonomiske byrder blev fordelt med 2/3 til SJ og 1/3 til KPEV udregnet efter strækningslængden (Berlin – Stockholm). Til SJ sovevognen type Ao2 valgtes det preussiske forbillede WL6ü efter hovedtegning IaI, men med en svensk lidt kortere bogie akselafstandsmæssigt på 2400 mm (model 07) mod KPEV på 2500 mm.
Yderligere var der små målforskelle i bredden, længden samt kupébredde i vognkassen. Men det drejede sig om cm. Så i princippet var SJ type Ao2 en KPEV type WL6ü på 2 akslede bogier og i udseende meget lig de ”danske” CIWL vogne nr. 946, 947 og 966.

De danske CIWL sovevognen efter KPEV standardudførelse B.c.36 (næsten KPEV hovedtegning IaI).
De svenske vogne blev dog malede mørkeblå.

Med fare for at blive hudflettet, var den svenske side der blev henvist til, måske dér man burde koncentrere sine ting til, da den svenske ”forum” fra denne søsterside tilsyneladende er en ren dødsejler med næsten kun danske bidragsydere. At så ”søstersiden” med materiel kunne tilbydes jernbanehistorisk forum er en anden sag. Koncentrere og samle informationer som på ”vores” to sider.
Det har nemlig altid undret mig, at svenskerne ikke var så aktive på ”søstersiderne”, men som sædvanlig, der er jo en forklaring.