Svensk kedelvogn - samme sovevognsbogier som HFJ M2 ? (Generelt)
Det var da en ualmindeligt spændende vogn.
Hvordan havnede sådan et klenodie dog i Danmark (tilsyneladende i 1988) ?.
Bliver vognen stadig holdt vedlige af de brave folk i Høng idag ?.
Er der nogen, der har nutidige billeder af vognen ?.
Jo, sandelig haves der billeder af denne iøjenfaldende vogn. Mine to billeder er taget på Centralværkstedet i København, hvor So17 25709 stod sammen med andre museumsvogne. Se foto.
Hvornår er dit billede fra, Jens ?.
Her ser vognen tilmed ret velbevaret ud.
Bogierne ligner de ældre svenske 2.1 meter sovevognsbogier, som blev anvendt under HFJ M2, da den blev ombygget til bogievogn i 1927 (den var oprindeligt "født" med lænkeaksler, i stil med øvrige lignende DEVA/ASEA-motorvogne).
Ombygningen omtales i MM 2 side 53, hvor det også nævnes, at bogierne fik indlagt ekstra bærefjedre.
På kedelvognen ser der ud til at være samme antal fjedre i bogien som på HFJ M2 (4 stk. i hver side), så denne forstærkning af fjedrene på HFJ M2 bestod måske i ilægning af ekstra blade i fjedrene ?.
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen