Aalborg privatbaner (Generelt)
De sidste af Aalborg Privatbaner lukkede med udgangen af marts måned 1969. Den 24. marts 1969 bragte Aalborg Stiftstidende en artikel om APB. Artiklen var forfattet af "forhenværende stationsforstander N. M. Thordrup, Langaa".
Artiklen var illustreret med nedenstående foto. Det fremgår underligt nok ikke af avisartiklen, hvem fotografen er. Jeg gætter på, at der er tale om et "arkivfoto", som avisen har "puttet på artiklen".
Og som det fremgår af billedteksten, oplyses hverken tid, sted eller noget om, hvad der er for rullende materiel, vi ser på billedet.
Dette er ikke et "gættebillede". Men hvis nogle "eksperter" udi APB vil gøre os andre lidt klogere, er man velkommen.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Udklip fra Aalborg Stiftstidende, mandag 24. marts 1969. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.