Et damplokomotiv har en dårligere virkningsgrad, fordi der medgår meget energi at ændre vandets tilstandsform fra væske til luftart. Den tilstandsændring få rman ikke bragt ned på skinnerne.

Men alligevel kan et damplokomotiv godt være mere økonomisk, idet det nærmest kan indrettes til at forbrænde alt. Antager man at der er rigelige mængder af noget brændbart affald til rådighed, som ikke kan forbrændes i en stempelmotor, kunne man i princippet godt bygge et moderne damplokomotiv, og så acceptere tabet.

De er ikke så længe siden at de sidste damptank lokomotiver er udgået af tjeneste. De har ingen fyr, men bare en højisoleret tank der indeholder damp ved højt tryk (20-30bar) Dampen får de fra et centralt stationær kedelanlæg der ofte også kan lave damp til andre processer i virksomheden, og idet de ingen ild har om bord, er de velegnede til kemifabrikker og lignende. Disse lokomotiver har været i drift så længe fordi de i grunden er utroligt enkelt opbyggede = billig i fremstilling, drift og vedligehold, at det kunnne betale sig. De kan rangere intensivt i 4 timer på en påfyldning, herefter skal de så bruge 2 timer på at blive fyldt igen.