Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Strøtanker om Espergærde Station (Generelt)

af gandalf, 30/11 2011, 06:14 (4744 dage siden) @ Kenneth Verting

Ja det er helt sikkert et fantastisk forum. Jeg har været på jernbanen.dk i mange år ... og dyrket de fede fortegnelser om danske lokomotiver og alskens vogne ... altsammen med historie, litrering osv osv

Men til sagen. Jeg er årgang 1957, flyttede til Espergærde fra Odense som 5-årig i 1963, og jeg kan vel siges at have været blandt dem, som har oplevet stationen i dens velmagtsdage.

Jeg kan fx huske den agmle stationsbygning, mens den var indrettet med kiosk, billetsalg og rejsegodsekspedition. Ligeledes huset med håndgreb til indstilling af skiftespor, vingesignaler mm (Det hedder vistnok "Stellpult" på tysk, eller på svensk "ställverk")

I 60-erne kørte der stadig S-maskiner på Kystbanen. I Helsingør stod der således konstant 3 S-maskiner opfyrede, og klar til næste tur. Jeg var vist ret grebet af de sorte S-maskiner, min mor har i hvert fald fortalt, hvordan jeg ikke var til at DRIVE bort, når et tog fremført af et damploko satte i gang.

Sporplanen var som det stadig ses i Klampenborg: To gennemkørselsspor, og et vigespor i hver retning. Der var derudover rangerterræn, som var placeret på vestsiden, hvor der er busholdeplads nu.

Der var portører ansat, blandt portør Christensen og en anden (med et øgenavn jeg ikke kan huske), som boede øverst på Mørdrupvej, den hvide gård i nr 74 (Over for det gamle pigehjem ... den store rødstens bygning). Og så var der stationsbestyrer Steffensen ... som holdt ved til langt op i 70-erne ...

Det var alt herfra i denne omgang. Måske vil det inspirere til andre artikler om sporplaner osv osv for Espergærde station

mvh Bjarne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak