Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sneberedskabet med et lille smil! (Generelt)

af Steff, 27/11 2011, 13:22 (4747 dage siden) @ Rasmus Arndal

”Hvis du kigger i nogle af de sidste sider af BaneDanmarks gyldige trafikmeddeleser: http://www.bane.dk/hentmedie.asp?filID=11032 Kan du se en komplet beskrivelse af banedanmarks vinterberedskab, inklusiv hvilke operatøre der udlåner hvilket materiel (her fik jeg et lille smil, da jeg læste om de lokomotiver DSB musæet udlåner, blandt andet en my'er uden "plov")”.

Kære Rasmus med det lille smil!

Ja, det ER da godt du kan komme med en lille bemærkning vedrørende DSB museumstogs litra MY nr. 1101 og litra MX nr. 1001 indgår i et sneberedskab, men ikke har underhængt plov type Norrland.
Men når du læser - og forstår direktivet - står der intet om, at lokomotiverne skal have underhængte plove!
Men med en viden om lokomotivernes konstruktion og teknik sammenholdt med en viden om de kræfter en plov giver under plovning, fremgår det, at MY/MX jo primært skal fremføre PLOVTOG med en Scandiaplov i begge ender. På grund af deres konstruktion, er de faktisk de eneste værende lokomotiver, der er velegnede til denne form for plovning. Og med deres vægt, behøver de ikke en underhængt plov for kontinuerligt at fjerne løssne i rimelig mængde på en given strækning.
Først når snehøjden overstiger en vis højde, kan det være ønskeligt med en underhængt plov (erfaringer fra snevintrene 1978/79 og 1979/80), hvis der ikke er en egentlig sneplov/snekaster tilrådighed.
Så jeg forstår dit lille smil derhen, at du synes at det er fantastisk godt, at DSB museumstog stiller MY/MX til rådighed for plovtog og med særdeles erfarende lokomotivførere!
Det kan jeg kun være enig i;-) .

Fortsat god eftermiddag

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak