Disciplin "remisegennemkørsel" (Generelt)
Godt nok lidt uden for tråden, men jeg kan alligevel ikke lade være med at fortælle, at jeg engang for mange år side kom ned af den gamle sidetrappe ned på gaden overfor Toldkammerbygningen, og fik straks øje på en lukket godsvogn komme trillende alene i gaden og ind på Hornbækbanens perronspor, som dengang jo lå nærmest Toldkammerbygningen, med 2 rangerfolk løbende i hælene efter den, og som fik den stoppet lige før Bramstræde.
Undervejs havde den snittet et par biler, som stod parkeret udfor posthuset, hvor der i den ene sad en rystet gammel mand, der ikke var kommet tilskade.
Jeg hørte mange år senere, at den havde fået et rangertryk helt ude fra Flynderborgvejsbroen, og at skiftesporene var uheldigvis stillet på tværs over alle togveje, så den løb fra sydøst til nordvest og helt ud på gaden.
Efter den episode, så jeg senere, at der var blevet etableret en tyk træbjælke med lås over sporet ud til gaden. Er der nogle "velunderrettede kilder", der kan fortælle nærmere om det hændelsesforløb ?
Mvh. Kenneth Verting