Skørping - nu med to I-signaler (Billedegætterier)
Siden Tommy tog billedet af capp i Skørping i 2002, er der faktisk sket lidt ude i landskabet. Som det fremgår af Tommys billede, er der kun ét indkørselssignal fra Støvring (til venstre på capp). Fredag den 4. november 2011 så indkørslen til Skørping fra Støvring ud som vist nedenfor.
Flot med et ekstra I-signal, og så endda hastighedstavle, hvad gavn den så end gør. I-signalet har jo ikke grøn lanterne./Jan
Jeg har faktisk ikke tidligere lagt mærke til, at I-signalet for venstre spor Støvring-Skørping ikke kan vise grønt. Det kan vel i teorien betyde, at nævnte I-signal kan være opstillet allerede på det tidspunkt (2002), hvor Tommy fotograferer capp, idet signalet vel ikke er integreret i capp? (Jeg har ikke noteret, hvornår signalet blev opstillet, men det må kunne udledes ved at gennemtrawle rettelsesblade til TIB).
Hvis jeg husker rigtigt, stod der, inden det "grønne-løse" I-signal blev opstillet, på nogenlunde samme sted et standsignal 17.10 "Rangergrænsen", der skulle "beskytte" Skørping mod fra nord kommende tog ad venstre spor, idet I-signalet ved højre spor ikke - på "sædvanlig vis" - kunne "dække" venstre spor, idet sporene jo ligger med en vis afstand mellem Støvring og Skørping og først samles på det sted, hvor de to I-signaler står.
Der var med andre ord to standsignaler 17.10 i nordenden af Skørping station. Og hvis jeg husker rigtigt, var det nordligste af dem (det ovenfornævnte) belyst med en glødepære.
Måske andre kan bekræfte?
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen