Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Skørping - nu med to I-signaler (Billedegætterier)

af Morten Larsen, Nørresundby, 22/11 2011, 12:39 (4756 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Siden Tommy tog billedet af capp i Skørping i 2002, er der faktisk sket lidt ude i landskabet. Som det fremgår af Tommys billede, er der kun ét indkørselssignal fra Støvring (til venstre på capp). Fredag den 4. november 2011 så indkørslen til Skørping fra Støvring ud som vist nedenfor.


Flot med et ekstra I-signal, og så endda hastighedstavle, hvad gavn den så end gør. I-signalet har jo ikke grøn lanterne.

/Jan


Jeg har faktisk ikke tidligere lagt mærke til, at I-signalet for venstre spor Støvring-Skørping ikke kan vise grønt. Det kan vel i teorien betyde, at nævnte I-signal kan være opstillet allerede på det tidspunkt (2002), hvor Tommy fotograferer capp, idet signalet vel ikke er integreret i capp? (Jeg har ikke noteret, hvornår signalet blev opstillet, men det må kunne udledes ved at gennemtrawle rettelsesblade til TIB).

Hvis jeg husker rigtigt, stod der, inden det "grønne-løse" I-signal blev opstillet, på nogenlunde samme sted et standsignal 17.10 "Rangergrænsen", der skulle "beskytte" Skørping mod fra nord kommende tog ad venstre spor, idet I-signalet ved højre spor ikke - på "sædvanlig vis" - kunne "dække" venstre spor, idet sporene jo ligger med en vis afstand mellem Støvring og Skørping og først samles på det sted, hvor de to I-signaler står.

Der var med andre ord to standsignaler 17.10 i nordenden af Skørping station. Og hvis jeg husker rigtigt, var det nordligste af dem (det ovenfornævnte) belyst med en glødepære.

Måske andre kan bekræfte?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Ja det er rigtigt.

I-signalet for venstre spor Eh-Sø, blev opstillet for cirka tre år siden - mener jeg det var, som "afløser" for SR-mærke 17.10, der ifølge Trafikstyrelsen ikke var restriktivt nok som markering af den nordlige stationsgrænse, for venstre spor.
Det "blinde I-signal" blev ved opstillingen ved stationsgrænsen, også markeret på sportavlen, hvor det stadig figurerer.

--
Mvh Morten L.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak