Go´formiddag!

Ja, rigtige dejlige billeder AK har fået optaget gennem 1960´erne mv. Det man skal se på – foruden ”bare” lokomotivet og vognene - er de forskelligheder lokomotiverne jo havde. Der var faktisk ikke to ens, når lige ses på lokomotivernes i deres sidste tjenestetid ved DSB.
På billederne her, optræder de nu alle med DSB røgkammerdør med håndhjulslukke, DSB type Witte røgnedslagsplader, DSB ”havebænk” under røgkammeret (plade med trin mellem pufferplanken og røgkammeret) og sneskærme. Nogle lokomotiver med krigstidskedler af St. 34 stållegering (sandkasse, dom, sandkasse) og andre med fredstidskedler af St. 47 stållegering (sandkasse, dom, sandkasse, fødevandsdom), forskellige forløbere, plade eller eger.
Bemærkelsesværdigt er billederne af 204 og 210 sådan lidt fra oven. Her ses tydeligt den indsats, der blev indbygget i tenderen, således at kulrummet – og dermed også metervægten – blev formindsket. Lokomotivet havde alt andet lige slet ikke brug for den store mængde af kul, da der fandtes rigeligt med både vand- og kulstationer på de for litra N tilladte strækning.
I øvrigt hentyder ”kælenavnet” Nikolej nok mere – efter deres udrangering – ikke til lokomotivet selv om litra N, men til glidersystemet, der var af type Nikolej. Men f. eks. havde N 202 i en vis periode frostsikringskasse monteret øverst på cylindrene, der dækkede over ”Winterthur” trykudligneren, da lokomotivet ikke havde ”Nikolaj type” glidere, men almindelige rundglidere. Flere N fik i perioder almindelige rundglidere, da det kneb med at skaffe reservedele, når Nikolaj gliderlegemerne var blevet beskadiget ved forkert betjening, hvilket desværre ofte skete. Derfor var der også opsat et gevaldig stort hvidt advarselsskilt over styringshåndtaget for at minde Lkf., om besindighed ved oplukning af regulator m.v.
Og så kan man jo – som også her i tråden – ellers kloge den over hvorfor der ikke blev bevaret en N. Nøjagtigt hvorfor ved jeg ikke, men alt andet lige er det jo et temmelig stort skrummel, det passer ikke til museums togskørsel rent økonomisk, og hvor skulle det udstilles og i stedet for hvad? Tiden, pladsen og økonomien har og er jo desværre ikke til at udtage enhver materielgenstand for musealt brug. Og så ”flyder” det jo med 50´er syd for grænsen. Så typen som sådan er jo bevaret. Og det er jo godt. Personligt tror jeg ikke, at den danske jernbanehistorie er blevet fattigere ved ikke at have en 50´er med dansk litra og andet.