Med Claus på Hillerød St. 25-05-68 (Generelt)
Det VAR da også et betydeligt løft i komforten med disse 10 Bhs-styrevogne; Minden-Deutz bogier, støjdæmpning, termostatstyret varmeanlæg, thermoruder og nye sæder med plysbetræk mm. Gad vide, hvad denne omfattende ombygning kostede i sin tid! Oprindelig var det meningen, at de 10 vogne "kun" skulle ombygges til Cls-vogne, men da man var i gang med ombygningen, blev det besluttet, at vognene skulle have drejefoldedøre og en helt ny front. Vognene var da også meget velkørende og støjsvage. Det kunne være interessant at se, hvor mange arbejdstimer der var afsat til hver vogn.
Jeg mener at have set engang, at timeforbruget på ombygning og modernisering af de 12 nittede MO-vogne, som i 1964 blev ombygget fra 551-562 til 1951 - 1962 lå på ca. 6.000 timer plus materialer, herunder en komplet varmekedel med armatur og det hele samt lysrørsanlæg; det må have kostet svimlende summer!
Venlig kalejdoskopisk hilsen
Jens Møller