Shell med ICA og kom liiiige en tiger i tanken! (Generelt)
Avs!
Det er et godt spørgsmål jeg ikke lige besvare helt nøjagtigt. Men BP var leverandør af brændolie og smøreolie i hvert tilfælde i slutningen af 1950´erne og op gennem 1960´erne, hvilket Kompagniet jo også flittigt annoncerede med i dagblade og fagtidskrifter. Og jeg ved også, at der jævnligt gik tankvogne fra Prøvestenen (ved Amager) til forskellige DSB depoter i begyndelsen af 1970´erne. Men om der på dette tidspunkt også var andre leverandører ved jeg ikke.
Det var jo før end de tvungne udbud mv. Men man så selvfølgelig på prisen når der skulle vælges leverandør, men OGSÅ på forsyningssikkerheden samt kvaliteten og ANDRE serviceydelser som tid og almen tilgængelighed landet rundt. Og kvalitetsmæssigt var det kun de STORE selskaber der kunne konkurrerer, altså dem med egne laboratorier og forsyningskapacitet.
Nok ikke alment kendt, men BP var jo på daværende tidspunkt ejet af den engelske stat (oprindelig den engelske flåde) og dette har helt sikkert spillet ind efter krigen, da alt jo mere eller mindre var med et anglofilt tilsnit. Så den danske flåde (og flyvevåben) fik også i længere perioder leveret fra BP.
Det er nok det nærmeste jeg kan komme sådan generelt.
Men hvis man ønsker mere seriøse og dybtgående informationer, må man en tur på RA og lede i kontrakter eller muligvis kunne finde informationer i årsrapporter mv.
På modelbanen kan en ESSO eller Shell vogn jo godt holde sammen med en BP vogn. Det skete jo, at man måtte bruge andre vogne
--
Steffen Dresler