Shell med ICA, Kom en tiger i tanken o.s.v.

Ja, som allerede skrevet var ICA et tilsætningsstof og IKKE en vognmand. Så havde han nemlig også kørt i resten af verdenen !!
Additiver eller på dansk tilsætningsstoffer var (og er) ganske almindeligt i benziner og ikke mindst smøreolier. Benzinen har det som en integreret del af den købebenzin vi tanker. Man kan faktisk IKKE køre på råbenzin i en nu til dags motor.
Tilsætningsstofferne i benzinen var faktisk nødvendig, da oktanen for det meste lå omkring 80. Og havde man en motor der behøvede et højere oktantal (bly), kunne additiver hjælpe. Andre additiver blev også tilsat for at få renset karburatorer, cylinderhoveder, undgå sodning eller hvad det nu skulle være godt for.
Smøreolier blev tilsat forskellige ”fabrikshemmeligheder” før end det blev sendt på markedet. Det skete på de forskellige benzinfirmaers ”smøreolie blandehaller”, i København bl.a. på Prøvestenen. Benzinen var normalt – når den kom til Danmark – tilsat de ”nødvendige additiver” og kom normalt fra Rotterdam eller England, der havde nogle store raffinaderier. Senere kom så både Stigsnæs og Kalundborg med her i Danmark.
Når en tanker fra en af ”søstrene” (BP, Shell, Gulf, Caltex, Esso) kom til f.eks. Prøvestenen, blev der først foretaget flammepunktsprøver og udtaget laboratorieprøver for at konstatere kvaliteten. Var den ikke i orden – som selskabet ønskede det – blev det solgt til de små firmaer, datidens lavprisfirmaer. Benzin, smøreolier og fyringsgas(olie) gik så her normalt direkte ud til deres kunder uden der var gjort andet. En m3 ”fy-gas” til 175,- kr. i 1972.
Additiver VAR faktisk nødvendige og mange gjorde kvaliteten meget bedre. Men der var også tilsætningsstoffer man kunne købe – som Richs til kaffen – og selv hælde i sin tank. De havde nok ikke den store værdi for køberen!
Jernbanemæssigt var BP leverandør til DSB af smøreolier (BP Energol m. fl. typer) og ”Brændolie” til diesellokomotiver og motorvogne.