Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Morgenstund i Vojens. (Jernbanen i dag)

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 4/10 2011, 20:24 (4802 dage siden) @ Jesper Andersen

Ja, GM-maskinerne er prægtig mekanik.

Det er synd og skam, at Frichs, som var så langt fremme i 30erne, blev sat ud af spillet under Anden Verdenskrig. I stedet blev det amerikanerne, der løb med markedet i den vestlige verden, fordi der under krigen var stort set ubegrænsede medler til forskning og udvikling af dieselelektrisk teknik - det er jo det, man bruger i ubåde.

GM-maskinerne er et af de bedste køb, DSB nogensinde har gjort.

Men også det var heftigt omdiskuteret dengang i 50erne, hvor et traktionsudvalg anbefalede diesel i stedet for elektricitet.

De, som i andre tråde har travlt med i mere eller mindre høflige vendinger at diskutere olie versus strøm i vore dage, skulle måske tage en slapper og fordybe sig i udvalgets betænkning fra 1956.

Biblioteket skal kunne skaffe den.

Som I ved: Et folk, som ikke kender sin historie, er tvunget til at gentage den.

Og hvad er det så i øvrigt for en sovevogn, jeg skimter i baggrunden.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak