... og ikke økonomisk/politiske interessenter, hvilket nok var mere relevant.

Ja, Ole, der har du fat i noget essentielt. De enkelte privatbaner var autonome enheder, og hvad de endte ud med af materiel beroede på en række faktorer, herunder ikke mindst direktørens kreativitet i relation til de samtidige muligheder. Dernæst evnen til at overbevise egen organisation, herunder selvfølgelig især bestyrelsen. I det omfang, der skulle koordineres med andre baneselskaber, skete det gennem Direktørsamrådet og Privatbanernes Fællesrepræsentation, og Tilsynet med Privatbanerne var altid involveret. Endelig skulle de bevilgende myndigheder (kommuner, amter og staten) overbevises.

Det er vel også en slags "mønster".

M.v.h.
Niels