![Avatar](images/avatars/591.jpg)
Rangerheste (Generelt)
Sluttelig kunne det da her på siden være ønskelig med flere informationer om udelukkende rangerhestes anvendelse ved banerne, f.eks. cirkulære, bestemmelser mv. Dette KUNNE så eventuelt danne grundlag for en artikel om emnet, da udelukkende rangerhestenes historie ikke er nøjere beskrevet.
Hvis nogen skulle spørge sig selv: Gad vide, om man brugte rangerheste på Middelfart havnebane i 1911? Gad vide, hvor mange heste man i givet fald brugte brugte? Og gad vide, om det var DSBs egne rangerheste eller om man måske havde udliciteret opgaveløsningen?
Ja, hvis man sidder og brænder inde med disse spørgsmål, er der svar at hente her. Klik på billederne for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Ansøgning fra vognmand Niels Sørensen om lov til at opføre en hestestald ved Middelfart station, 20. november 1911. Første ansøgning var indgivet allerede i 1907, hvor DSB udarbejdede et projekt til en hestestald til kr. 3.000. Sagen endte med, at vognmanden i 1915 fik lov til at opføre en stald opført af kasserede sveller (hvilket var et meget almindeligt byggemateriale til rangerhestestalde på det tidspunkt). Om de arme heste har stået uden for i sne og storm fra (før) 1907 og frem til 1915, melder historien ikke noget om. Tryk på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB100, Bb175/Thomas Boberg Nielsen.