To ting: 1) Jeg kører næsten dagligt gennem Laurbjerg. 2) Flere steder er det skrevet, at det er hverdagen, vi skal huske at fotografere, for i morgen er den historie. Og det, der i dag er en massevare, vil om 40 år være en sjældenhed.

Så nedenstående to billeder er blot en dokumentation af hverdagen, mens den endnu er her. Det er søndag eftermiddag og det er ifølge kalenderen en af de sidste sommerdage. Stationen er nedlagt for mange år siden, men ø-perronen, trappeopgangen og perronbelysningen er der stadigvæk.

Trappeopgangen er muret til og træer har i årevis fået lov til at vokse frit på ø-perronen. Men i forrige uge har "nogen" fældet træerne og de ligger nu visne og giver indtryk af de kommende efterårsfarver, som venter os om få uger.

På det første billede er togsæt 21 på vej nordpå kl. 15.44 i rettidigt tog IC 141 Københavns Lufthavn Kastrup-Lindholm. På det andet billede er togsæt 47 på vej sydpå kl. 15.47 i et ca. 20 minutter forsinket IC 148 Lindholm-Københavns Lufthavn Kastrup (med skift i Aarhus).

Et par ganske almindelige tog på en ganske almindelig strækning. Tog som jeg lige så godt kunne fotografere "i morgen" eller "i næste uge". Men hvor mange gange har man ikke måttet sande, at man aldrig fik det gjort og en dag var det lige pludselig for sent.

Nu er sæt 21 og 47 eviggjort og om 40 år kan vi kigge på billederne igen: Mon træsvellerne stadig er der? Mon strækningsradiomasten er der? Mon strækningen er elektrificeret? Hvilken materiel mon kører der til den tid? Standser nogle af togene igen i Laurbjerg? Nogle af os vil leve længe nok til at opleve svarene. Nogle af os vil ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Laurbjerg, søndag den 28. august 2011 kl. 15.44-15.47. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.