Gæt en sammenhæng

Denne bygning har i princippet intet med jernbaner at gøre - og så alligevel. Hvad er sammenhængen?

[image]

--
[image]

Det kunne mistænkelig meget ligne en vandmølle, der i tidligere tider har produceret et produkt, som så ganske givet er fragtet videre med det rullende materiel :-)

Ganske flot bygning i øvrigt.

--
[image] [image] [image]

Dav
Det er Haralds Kjær fabriks kraftstation, hvis ejer var med til at financere VVJ
senere VVGJ
Mvh
Bent

Bent har helt ret.

I nærheden lå Vejle Træmassebabrikker, som i 1872 overtog fabrikskomplekset og samme år også Vingested mølle. Året efter var udvidelsen af fabriksbygningerne færdige og i 1876 begyndte man at producere papir på fabrikken. I 1880'erne kom papirbranchen i store vanskeligheder, hvilket førte til dannelsen af De forenede Papirfabrikker i 1889. Papirfabrikkerne var naturligvis meget ivrige for at få en jernbane forbi fabrikkerne i Haraldskær Fabrik og Vingsted mølle.

Da VVJ åbnede i september 1897 blev Haraldskær Fabrik en af banens store godsstationer. Stationen stod for omkring 15% af banens godsindtægter, men det var faldende år for år. Allerede i november 1897 fik fabrikkerne lov til at anlægge et sidespor fra banens sidespor til fabrikkens oplagsplads. Desuden havde fabrikken et tipvognsspor til transport af træ fra stabelpladsen til fabrikken. Fra 1900 indgik banen en aftale med papirfabrikkernes to virksomheer, så den interne transport nu foregik pr. bane. I 1908 faldt transportmængderne, da papirfabrikkerne stoppede produktionen af papir og pap. Nu var der kun et træsliberi.

Natten mellem den 30. og 31 januar 1922 løb en aksel varm og der udbrød en alt ødelæggende brand. Papirfabrikkerne ville ikke genopføre fabrikken og flyttede aktiviteten til Dalum Papirfabrik. To år efter købte Bredsten Elværk bygningerne for at bruge vandkraften til produktion af elektricitet.

Stationen var indrettet som de øvrige med en hovedbygning, et varehus (som nu står på Bindeballe station) i Vandel-enden og en svinefold. Overfor stationen var et vigespor og ved siden af det var et læssespor, som var koblet til vigesporet med et sporskifte lige overfor hovedbygningen. Der var stikspor i begge retninger. I en periode endte et tipvognsspor på en rampe på stiksporet i Vejle-enden. Tipvognssporet blev brugt til at tansportere mergel fra nogle forekomster nord for stationen. Denne transport foregik i perioden 1911-25.

På grund af de store godsmængder havde stationen en mandlig leder - P. & M. Christensen var ekspedienter fra 1897-14, hvorefter Martin F. Mikkelsen blev stationsmester frem til 1917, mens den sidste stationsmester var N. Chr. Nielsen frem til 1928. Herefter var stationen igen ekspeditrice station.

Når vi nu nævner Bredsten, så er det min fødeby. Stationens sidste bestyrerpar Karen (ekspeditrice) og Mettinus Nielsen (baneformand)(1928-1957) levede i øvrigt de sidste år på Bredsten Alderdomshjem, hvor min mor stod i køkkenet...

Bent har helt ret.

I nærheden lå Vejle Træmassebabrikker, som i 1872 overtog fabrikskomplekset og samme år også Vingested mølle. Året efter var udvidelsen af fabriksbygningerne færdige og i 1876 begyndte man at producere papir på fabrikken. I 1880'erne kom papirbranchen i store vanskeligheder, hvilket førte til dannelsen af De forenede Papirfabrikker i 1889. Papirfabrikkerne var naturligvis meget ivrige for at få en jernbane forbi fabrikkerne i Haraldskær Fabrik og Vingsted mølle.

Da VVJ åbnede i september 1897 blev Haraldskær Fabrik en af banens store godsstationer. Stationen stod for omkring 15% af banens godsindtægter, men det var faldende år for år. Allerede i november 1897 fik fabrikkerne lov til at anlægge et sidespor fra banens sidespor til fabrikkens oplagsplads. Desuden havde fabrikken et tipvognsspor til transport af træ fra stabelpladsen til fabrikken. Fra 1900 indgik banen en aftale med papirfabrikkernes to virksomheer, så den interne transport nu foregik pr. bane. I 1908 faldt transportmængderne, da papirfabrikkerne stoppede produktionen af papir og pap. Nu var der kun et træsliberi.

Natten mellem den 30. og 31 januar 1922 løb en aksel varm og der udbrød en alt ødelæggende brand. Papirfabrikkerne ville ikke genopføre fabrikken og flyttede aktiviteten til Dalum Papirfabrik. To år efter købte Bredsten Elværk bygningerne for at bruge vandkraften til produktion af elektricitet.

Stationen var indrettet som de øvrige med en hovedbygning, et varehus (som nu står på Bindeballe station) i Vandel-enden og en svinefold. Overfor stationen var et vigespor og ved siden af det var et læssespor, som var koblet til vigesporet med et sporskifte lige overfor hovedbygningen. Der var stikspor i begge retninger. I en periode endte et tipvognsspor på en rampe på stiksporet i Vejle-enden. Tipvognssporet blev brugt til at tansportere mergel fra nogle forekomster nord for stationen. Denne transport foregik i perioden 1911-25.

På grund af de store godsmængder havde stationen en mandlig leder - P. & M. Christensen var ekspedienter fra 1897-14, hvorefter Martin F. Mikkelsen blev stationsmester frem til 1917, mens den sidste stationsmester var N. Chr. Nielsen frem til 1928. Herefter var stationen igen ekspeditrice station.

Når vi nu nævner Bredsten, så er det min fødeby. Stationens sidste bestyrerpar Karen (ekspeditrice) og Mettinus Nielsen (baneformand)(1928-1957) levede i øvrigt de sidste år på Bredsten Alderdomshjem, hvor min mor stod i køkkenet...

Både B og O har ret.
Sammenhængen er, at bygningen (Haraldskjær Fabrik) har lagt navn til den nærliggende station på VVGJ.

[image]

Stationsbygningen ligger der stadig, nu i moderniseret privat eje.

[image]

--
[image]

Nu hvor vi har taget proppen af VVGJ flasken, så kommer her billeder af de øvrige VVGJ stationer, jeg fandt i onsdags. OLN er velkommen til at komme med flere historier. ;-)

[image]

Løvlund station er i dag privat bolig og ligger tilbagetrukket på Stationsvej.

[image]

Kroen i Billund hedder "Stationen" - gæt selv hvorfor. ;-)

[image]

Vandel station ligger diskret på en villavej i Vandel (der dog hedder Gl. Stationsvej).

[image]

Randbøl station er overtaget af den lokale spejdertrop.

[image]

Bindeballe station rummer et lille museum om banen og et par af rummene er indrettet, som de kunne have ser ud i banens tid. I spor 1 holder stadig DSB MF 643 og HHJ C 22.

[image]

Limskov station ligger godt gemt i Limskoven (antager jeg den hedder).

[image]

I Ravning station er indrettet et lille museum om stationen inkl. en model i 1/87 samt information om den nærliggende vikingebro fra 900-tallet.

[image]

Vingsted Mølle station er i dag kontor for Danmarks Sportsfiskerforbund.

[image]

Her er et billede af Haraldskjær Fabrik station fra en anden vinkel med en (meget) nyere tilbygning.

--
[image]

Hej
En lille korektion vedrørrende billedet fra Billund, det er ikke kroen på billedet men det tidligere diskotek og nuværende bodega ´Stationen´ der som navnet antyder at det er den gamle station fra før verden gik af lave ;-) :-D
Her er et billed af Billund Kro. :-P
[image]
Med tørstige hilsner
Bent

En lille korektion vedrørrende billedet fra Billund, det er ikke kroen på billedet men det tidligere diskotek og nuværende bodega ´Stationen´ der som navnet antyder at det er den gamle station fra før verden gik af lave

Nå ja, kro eller bodega - det var noget med øl. :-P

--
[image]

Tommy,

Det kan da godt være, at der falder en historie eller to af ved lejlighed. Lige nu sidder jeg desværre langt væk fra mit arkiv og mine billeder, så du (og resten af læserne) må vente.

Et par kommentarer eller mangler:

Skibet stationer ikke med, da den blev revet ned i 1986/87 i forbindelse med noget så kætterisk som et vejbyggeri. Det betyder nu ikke, at det ikke er muligt af finde stedet. De to pragfulde lindetræer, som var plantet ved stationen står der stadig og man finder også rester af læsserampen ved svinefolden.
[image]

Den gamle enkeltsporede remise i Vandel, som blev overflødig i forbindelse med forlængelsen til Grindsted i 1914 blev ved samme lejlighed bygget om til bolig til baneformanden. Bygningen ligger ikke langt fra Vandel station. Hvis du havde vendt dig næsten 180 grader, var gået hen af vejen (mod Grindsted) til højre ved næste vej og var "gået" over banen, så ville du have fundet huset lidt tilbagetrukket. Jeg iler med et billede, når jeg er tilbage.

Østerby station eksisterer skam stadig, men den er kraftig ombygget, så man skal vide, hvad man leder efter (jeg kan godt forstå, at den smuttede - selv jeg som lokalkendt skulle have hjælp). Desværre har jeg ikke et billede, som jeg har ophavsrettighederne til, men det kan måske fixes. Men jeg kan da bringe et kortudsnit, for dem, som vil i Tommys og VVGJ's fodspor. (Hmm - det giver lidt tekniske problemer, så det følger i et svar på dette indlæg)

Ovenstående billede af rampen fra Skibet station blev i øvrigt bragt i et tidligere indlæg, hvor en læser bad om hjælp til at indentificere nogle Guldbæk-billeder. Her var Randbøl station en af dem. Jeg benyttede dengang lejligheden til at fortælle lidt historie.

Med venlig hilsen
O. L. Nielsen

Her er de manglende kortudsnit fra forrige indlæg.

[image]

Vedr. Østerby: Jeg kørte frem og tilbage tre gange på Østerbyvej og studerede bygningerne - der var ingen, der lignede en stationsbygning. På kortudsnittet ser det ud til at være den vestligste bygning og så må jeg jo bare til Østerby igen...

Og når jeg så alligevel er i Østerby, så kan jeg jo køre omkring Vandel og lede efter remisen. Jeg havde ingen anelse om, at der også eksisterede en remise der.

Kendetegnet for mange af VVGJ stationerne var i øvrigt, at de ofte lå midt i ingenting, dvs. med mange kilometer til nærmeste by. Så det var ikke så underligt, at den ikke kunne løbe rundt.

--
[image]

Tommy,

Østerby har fået helt nyt tag og ligner sand for dyden ikke nogle af de øvrige (Billund eller Løvlund) stationer.

VVGJ's driftsøkonomiske problem har vi sådan set indirekte været inde på. Banen blev lagt gennem Ådalen for at tilgodese den private aktionær (De forenede Papirfabrikker), som jo - jf. tidligere indlæg - havde en åbenbar interesse i at få banen forbi deres fabrikker.

Landevejen mellem Vejle og Vandel går "oppe" på bakken, hvor man også finder de betydelige landsbyer Bredsten og Nørup, som var "hovedstæder" i de sognekommuner, som fik "glæde" af banen i ådalen - Haraldskær Fabrik, (Vingsted ligger syd for åen og dermed lige akurat inde i Ødsted sogn) og Ravning lå i Bredsten Sogn og Lihmskov station i Nørup Sogn. Hvis banen skulle have været igennem de store landsbyer, skulle den have været ført op af Kærbølling Bakke, men jeg er af den opfattelse at stigningen ville have været for stor og der ville skulle have været lavet betydelige jordarbejder (og meget større end dem, som var nødvendige for at føre banen op fra Lihmskov over Bindeballe til Randbøl).

Selv om der kom en bane og stationer til, så kom der - som du så - ikke nogen nævneværdig bymæssig bebyggelse overhovedet:

Ved Haraldskær fabrik opstod der en vis bebyggelse og der var en brugs, som lukkede engang midt i 70'erne. Så vidt jeg husker overlevede den faktisk brugsen, som lå på Kærbølling Bakke (hvor der i dag er antikvitetshandel). Her har fabrikken naturligvis også "hjulpet" til med at skabe et samfund. Siden var der i øvrigt et muslingekogeri, som lukkede engang i 90'erne.

Vingsted fik, så vidt jeg husker, ingen købmand eller brugs. Men De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger havde allerede et anlæg med bl.a. et svømmestadion i 30'erne i Vingsted. De Danske Skytteforeninger havde også skydebaner her. Det sidste har nok været med til at skabe en vis aktivetet fra Værnemagtens side under besættelsen. Tyskerne etablerede i øvrigt en fabrik til reparation af flymotorer i den gamle kartoffelmelsfabrik, som stadig findes overfor stationen. Både gymnastik- og skytteforeningerne er stadig aktive i Vingsted.

I 1897 byggede en entreprenant købmand en butik lige ved Ravning station, men den måtte lukke få år efter. Da jeg var dreng eksisterede byningen stadig og havde den typiske hjørneindgang, som man kan opleve på butikker fra den tid. Over døren var der plads til et skilt. Købmandsforretningen er nu revet ned og der er bygget et bjælkehus på grunden.

I Lihmskov skete der slet ingen ting.

Med venlig hilsen
O. L. Nielsen

RSS Feed af emne