Bent har helt ret.

I nærheden lå Vejle Træmassebabrikker, som i 1872 overtog fabrikskomplekset og samme år også Vingested mølle. Året efter var udvidelsen af fabriksbygningerne færdige og i 1876 begyndte man at producere papir på fabrikken. I 1880'erne kom papirbranchen i store vanskeligheder, hvilket førte til dannelsen af De forenede Papirfabrikker i 1889. Papirfabrikkerne var naturligvis meget ivrige for at få en jernbane forbi fabrikkerne i Haraldskær Fabrik og Vingsted mølle.

Da VVJ åbnede i september 1897 blev Haraldskær Fabrik en af banens store godsstationer. Stationen stod for omkring 15% af banens godsindtægter, men det var faldende år for år. Allerede i november 1897 fik fabrikkerne lov til at anlægge et sidespor fra banens sidespor til fabrikkens oplagsplads. Desuden havde fabrikken et tipvognsspor til transport af træ fra stabelpladsen til fabrikken. Fra 1900 indgik banen en aftale med papirfabrikkernes to virksomheer, så den interne transport nu foregik pr. bane. I 1908 faldt transportmængderne, da papirfabrikkerne stoppede produktionen af papir og pap. Nu var der kun et træsliberi.

Natten mellem den 30. og 31 januar 1922 løb en aksel varm og der udbrød en alt ødelæggende brand. Papirfabrikkerne ville ikke genopføre fabrikken og flyttede aktiviteten til Dalum Papirfabrik. To år efter købte Bredsten Elværk bygningerne for at bruge vandkraften til produktion af elektricitet.

Stationen var indrettet som de øvrige med en hovedbygning, et varehus (som nu står på Bindeballe station) i Vandel-enden og en svinefold. Overfor stationen var et vigespor og ved siden af det var et læssespor, som var koblet til vigesporet med et sporskifte lige overfor hovedbygningen. Der var stikspor i begge retninger. I en periode endte et tipvognsspor på en rampe på stiksporet i Vejle-enden. Tipvognssporet blev brugt til at tansportere mergel fra nogle forekomster nord for stationen. Denne transport foregik i perioden 1911-25.

På grund af de store godsmængder havde stationen en mandlig leder - P. & M. Christensen var ekspedienter fra 1897-14, hvorefter Martin F. Mikkelsen blev stationsmester frem til 1917, mens den sidste stationsmester var N. Chr. Nielsen frem til 1928. Herefter var stationen igen ekspeditrice station.

Når vi nu nævner Bredsten, så er det min fødeby. Stationens sidste bestyrerpar Karen (ekspeditrice) og Mettinus Nielsen (baneformand)(1928-1957) levede i øvrigt de sidste år på Bredsten Alderdomshjem, hvor min mor stod i køkkenet...

Både B og O har ret.
Sammenhængen er, at bygningen (Haraldskjær Fabrik) har lagt navn til den nærliggende station på VVGJ.

Stationsbygningen ligger der stadig, nu i moderniseret privat eje.