Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

tankvogne: man kan spørge, men ikke forlange........ (Generelt)

af UTJ, 20/6 2011, 18:58 (4907 dage siden) @ himmerlandsbanerne

Nu er det så som jeg skriver billeder med mere end 1 og 2 tankvogne

Man kan altså ikke få alt. Faktisk er heltog med tankvogne i den mere interessante periode, som nok er 1950'erne og 1960'erne (mange vil være uenig med mig) ikke almindelige. Olie kom efterhånden med skib til diverse havne (bulktransport i Danmark har ofte taget søvejen inden havnenedlæggelser, rørledninger og lastbilificeringen af transporten af brændsel). I 1950'erne var der indtil NATO-rørledningerne blev anlagt benzintog til flyvestationerne (1950'erne) og senere (fx 1970'erne) har Superfos i Fredericia vist fået heltog fra Tyskland. Ellers har olieprodukter været transporteret i vognladninger og derfor ofte som enkeltvogne i almindelige godstog.

Egentlige heltog med tankvogne er ofte en erstatning for en manglende rørledning og efter raffineringen er råolien delt i så mange produkter at det ikke nødvendigvis giver mening med heltog. Fx var heltog á la tyskernes tog fra rumænske oliefelter i 1940'erne mere nød end lyst.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak