Det med morgen- og eftermiddags lokomotivtrukne persontog og godstog kan jeg bekræfte. Jeg boede i de år i en af Svendborg Sygehus' funktionærboliger på Baagøes Alle, klods op ad banedæmningen, og havde således togene lige udenfor altanen.

Det var før strækningsradioernes og mobiltelefonernes tid. Bomme og blinklys fra Baagøes Alle og ind til stationen skulle startes manuelt ved tryk på en knap på perron 1, når det tjenestegørende personale hørte en klokke ringe, når toget kørte over en kontakt et stykke ude på strækningen. Det var bare ikke altid at man hørte klokken inde på stationen dér klokken halv fem om morgenen, når morgengodstoget kom, eller var hurtig nok til at komme ud af starthullerne og få aktiveret bommene, og så blev vi beboere i kvarteret vækket af de 25 vognes hvinende bremser, når toget måtte holde før Baagøes Alle overkørslen. Og det var lige ud for vores åbne vinduer om sommeren. Hvis ikke at der så blev startet bomme meget hurtigt måtte lokoføreren så ty til næste træk: togfløjten, for at påkalde sig stationspersonalets opmærksomhed. Så var den nattesøvn forbi både for kvarterets beboere og for sygehuspatienterne.

Nu bagefter er det jo meget hyggeligt at tænke tilbage på, men dengang var det utroligt irriterende.

I nogle år arbejdede jeg på Odense Sygehus, mens jeg stadig boede i Svendborg, og engang imellem var jeg med det My trukne eftermiddags persontog hjem. En af gangene glemmer jeg aldrig. Lokoføreren accelererede maksimalt kraftigt fra samtlige stationer, og var ved at glemme at holde ved Pederstrup. Han fik først hold i toget da vi var kommet forbi perronen, og holdt ude i en overskæring. Der har vel været krydsende tog på visse stationer, men bortset fra det kom han mere og mere foran køreplanen og nåede faktisk Svendborg 4-5 minutter hurtigere end planlagt. Jeg ved ikke hvad der foregik i lokoførerens hoved, men turen var ret underholdende.

En vintermorgen kunne det første morgentog med MR ikke komme afsted pga sne, og passagerer til både MR toget og til det My trukne morgentog blev så stuvet sammen i de to aldrende - uopvarmede - personvogne bag Myeren. Der var fyldt til sidste ståplads, da jeg steg ud på Odense Sygehus' trinbræt, ikke blot i de to vogne, men også - viste det sig - i førerrummet bag i Myeren. Det var konduite fra personalets side.

Venlige hilsner
Søren