M4 linjeføring - svar (Jernbanen i dag)
Det er en pludselig afgørelse hvornår M4 sendes til Nørrebro. Noget driftsmæssigt, men det ved Banemanden når han er med på denne tråd igen.
Jeg ved det! ;)
De kører til Nørrebro om natten, når der ikke er vedligehold. Det er natten til fredag, lørdag og søndag. Det skyldes primært, som Henrik rigtigt skriver, at der ikke må komme passagerer med til BUV/Otto Busses Vej, da platformen på ingen måde er gearet til at håndtere andet end personale der er uddannet, samt området aldrig har været tiltænkt passagerudveksling. Perronen deroppe er fx i stål og dækker kun 1/3 af togenes længde.
Det andet aspekt i vending om natten er personalets sikkerhed og ressourcer. Der opleves en del uhensigtsmæssige oplevelser når folk er berusede og istedet for at udsætte personalet for disse oplevelser (som i øvrigt kræver 3 stewards på kh at all time) kan man lade folk sove rusen ud og kun benytte en enkelt personale på Nørrebro, som i forvejen er en bemandingsstation.
Hvis man i dagtimerne oplever, at M4 kører til Nørrebros Runddel (og derefter til Nørrebroparken hvor togene kan vende ved transversalerne) (de kan ikke vende ved Nørrebro i dagtimerne, da trafikken ikke kan følge med og alt så bliver forsinket) er det fordi der er problemer ved personaleperronen ved BUV. Enten med et tog der er gået i stå og forhindrer andre tog i at passere eller, som det har været tilfældet de sidste par dage, sporskifterne.
Man kan ikke køre fast til Nørrebros Runddel med M4, da headway mellem M4 togene bliver enten for lang eller at manøvren kræver så mange tog, at der ikke er plads til dem. Det er noget kontraktuelt. Desuden kører togene utroligt mange km hver dag og kræver også vedligehold, og skal du køre 3 ekstra tog på M4, som det kræver at køre til Nørrebros Runddel, har du altså 3 tog du slider unødigt meget på.
Det koster mange penge at vedligeholde og så kan man jo hurtigt lave regnestykket og se, hvorfor det ikke giver mening.
Desuden er der noget informationsmæssigt besværligt i, at fortælle folk man kører fra Orientkaj til Nørrebro. Folk tror, at togene kører den korte vej rundt i cityringen, hvilket bestemt ikke er tilfældet :) Men sådan er der så meget.