Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ONFJ B 27 (Generelt)

af UTJ, 5/6 2011, 17:04 (4922 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Den oprindelige undervogn stod ikke til at redde på grund af råd i træværket - desværre så SVJ G 40 undervognen var det bedste alternativ. En jernundervogn giver også mulighed for en godkendelse til 80 km i timen.

Lamperne. Tegningen fra Scandia viser lamper i tagrytteren, men der er intet spor af dem i tagrytteren. Til gengæld kan man se at de har siddet i den flade del af taget, og den type lamper kommer der i igen. Klubben råder over et sæt AGA lamper til det brug.
Det ville da være fint hvis nogen i dette forum kunne finde ud af hvilken type belysning SFJ anvendte på nyt materiel i 1906

I følge Viinholts udmærkede SFJ-bog blev gasbelysningen indført i 1906 - Viinholt plejer at være pinlig nøjagtig. Det er ganske tænkeligt at Scandia projekterede vognene (Scandias kopi af Millings tegning) med olielamper, men at de blev udført med gasbelysning allerede fra bygningen. jeg har set adskillige ændringstegninger til vogne i løbet af byggeriet og det behøver blot at være en lille tegning i dobbelt folio (lidt større end A3) som viser ændringen.

Gaslamperne skal ikke sidde med et langt rør ned gennem tagrytteren og med vognens øvrige konstruktion er det naturligt at sætte lampestedet ude til siden. Selv uden at have arkivalier til rådighed tror jeg at det er forklaringen.

Apropos undervogn. Jeg ved godt at det var praksis før - det er blot ærgeligt, for råddent træværk er skiftet før ved istandsættelse af undervogne og det bliver jo en dejlig vogn, som blot ville blive endnu bedre, hvis nu fjederophæng, undervognskonstruktion mv også var som originalens.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak